logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Åtoften 4, 2680 Solrød Strand
Drømme går i opfyldelse...
Toprenoveret funkisvilla der er lige til at flytte ind i uden at sætte en finger.Boligen har gennemgået en markant renovering fra 2021 og frem med tag fra 2021, nyrenoveret fundament med gulvvarme i hele boligen og hertil en helt ny og moderne planløsning med 4 værelser, 2 badeværelser og et leverum udover det sædvanlige. De 153 kvadratmeter er skabt med en eksklusiv sans for detaljer, hvor lyset strømmer frit gennem de store vinduespartier og åbner rummet mod haven. Her er plads til både ro og samvær, funktionalitet og æstetik – en bolig, der føles som en drøm at træde ind i og her lever billederne op til det du vil opleve på en fremvisning.

Den nye 80 kvm. store træterrasse breder sig på to sider af huset og skaber et skønt uderum til både afslapning og samvær. Her leves livet barfodet i morgensolen, omgivet af loungemøbler, liggestole og duften fra grillen. Haven er anlagt med højbede, en blød græsplæne til leg og et smukt krogede træ, der tilfører stemning. Forhaven rummer både garage og parkering, og nabolaget er fyldt med liv – her bor både børn og voksne side om side. Alt er tæt på, fra Uglegårdsskolen og daginstitutioner til Solrød Centerets butikker og S-toget, der bringer dig videre med et øjebliks lethed.

Du tror, du drømmer, når du træder ind i køkken-alrummet. Designa-samtalekøkkenet er en fryd for øjet med sin dybgrønne nuance, messingdetaljer og den smukke flisevæg i samme toner – en helhed, der emmer af stil. Den fritstående køkkenø skaber plads til samtaler, mens lyset fra gulv-til-loftvinduerne smyger sig ind og trækker haven tættere på. Skydedøren åbner direkte ud til terrassen, og spisepladsen inviterer til lange middage og gode stunder. Stuen ligger i forlængelse heraf med udgang til terrassen – et indbydende rum til sofahjørne og afslapning. To eksklusive badeværelser, begge med rainshower bag en stilfuld glasvæg, tilfører en følelse af luksus til hverdagen. Det ene med direkte adgang fra forældresoveværelset. Lad havedøren fra forældresoveværelset stå på klem og mærk duften af morgenen sprede sig fra badeværelset – eller træd direkte ud på terrassen og nyd dagens første kop kaffe under åben himmel. Tre gode værelser, der giver plads til børneliv, gæster eller hjemmekontor. Overalt er der hvide Troldtekt-lofter, som skaber en behagelig akustik, mens de flotte gulve med gulvvarme sikrer varme fødder året rundt. Fjernvarme, genvindingsanlæg og ny elinstallation fuldender boligens moderne komfort.

En bolig, hvor drømme bliver virkelighed – og hvor mavefornemmelsen straks falder på plads.
Sebastian Coretto
Partner, Ejendomsmægler MDE Køberrådgiver

Ejendomsmæglere MDE

Hundige Strandvej 218, 2670 Greve
Tlf. 4390 0002 • greve@kjeldskov.dk

Strandvejen 1, 4600 Køge
Tlf. 5665 0001 • koege@kjeldskov.dk

Solrød Strandvej 65, 2680 Solrød
Tlf. 5614 0003 • solroed@kjeldskov.dk

Vallensbæk Strandvej 6, 2665 Vallensbæk Strand
Tlf. 4615 6000 • vallensbaek@kjeldskov.dk

Kjeldskov & Co er en del af det samlede IVAN ELTOFT NIELSEN
Tilmeld nyhedsbrev

Add a descriptive message telling what your visitor is signing up for here.

Marketing by