logo
image 01
image 02
image 03
Åbent hus - Søndag 7. december 11.00 - 11.30
Østre Lagunevej 20, 2680 Solrød Strand
Forvandlet til nordisk perfektion…
Lige mellem det bløde sand, det salte vand og den grønne skov ligger denne fuldstændig indflytningsklare bolig – forvandlet fra inderst til yderst. Alt fra A til Z er taget ud og nyt sat ind: vand-, varme- og elinstallationer, vinduer, døre, lofter, gulve, badeværelser og køkken. Hver detalje er udført med sans for kvalitet og nordisk perfektion. Her er ikke bare renoveret – men genfødt som en energirigtig bolig med luft-til-vand-varmepumpe, ventilationsanlæg og gulvvarme i alle rum. Der er masser af kvadratmeter til både små og store øjeblikke.

Den nye træterrasse binder huset og haven sammen i ét roligt flow – her leves livet under åben himmel med liggestole, lounge, grill og aftensol. En pavillon i hjørnet kalder på eftermiddagskaffen eller et koldt glas vin i skyggen, mens den lille låge bagerst i haven fører direkte til det fredede skovområde, hvor fuglelivet trives og stilheden bor. På første sal kan solen nydes fra altanen med udsigt til de grønne trækroner. Græsplænen står klar til boldspil og bare tæer. Annekset i haven er perfekt til gæster, kontor eller teenageren, der ønsker lidt frihed. Fin flisebelagt indkørsel med både carport og udhus. Placeringen er noget helt særligt – lige ved Jersie Strandpark. Klipklapperne skal stå klar ved døren – for med få skridt er du nede ved stranden, hvor havduften, solen og roen hører hverdagen til.

Alt her er udført med omtanke og sans for detaljer. Smukke, lyse trægulve møder grå klinker og hvide lofter – alt står som nyt og i en gennemført nordisk stil. Stue, spisestue og køkken flyder sammen i ét åbent rum, hvor foldedørene åbner hele facaden mod terrassen og lader sommeren flytte ind. Det smukke Invita-køkken i en afdæmpet nude nuance står som et naturligt midtpunkt med smuk lys naturstensbordplade og alt i nye hårde hvidevarer. I stuen er der plads til langbordet, så alle kan samles til hyggelige middage med stearinlys og vin i glassene. Sæt sofaerne, så der kan slappes af – med enten tv’et eller udsigten til det grønne. Badeværelserne følger husets æstetik med grå fliser, glasvægge og sorte armaturer – ét på hver etage. Der er et værelse i stueetagen. På førstesalen strømmer lyset ind gennem skråvinduerne – herfra er der kig til vandet, og til både sol, måne og stjernehimmel. Her ligger tre gode værelser side om side, to med udgang til altanen – lad døren stå på klem og mærk havgusen brede sig gennem rummene. Den rummelige repos indbyder til både leg, arbejde og stille stunder.

En bolig, hvor mavefornemmelsen flytter ind før møblerne.
Økonomi
Pris
7.495.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
39.517 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
32.144 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.733 kr.
Sebastian Coretto
Partner, Ejendomsmægler MDE Køberrådgiver

Ejendomsmæglere MDE

Hundige Strandvej 218, 2670 Greve
Tlf. 4390 0002 • greve@kjeldskov.dk

Strandvejen 1, 4600 Køge
Tlf. 5665 0001 • koege@kjeldskov.dk

Solrød Strandvej 65, 2680 Solrød
Tlf. 5614 0003 • solroed@kjeldskov.dk

Vallensbæk Strandvej 6, 2665 Vallensbæk Strand
Tlf. 4615 6000 • vallensbaek@kjeldskov.dk

Kjeldskov & Co er en del af det samlede IVAN ELTOFT NIELSEN
Tilmeld nyhedsbrev

Add a descriptive message telling what your visitor is signing up for here.

Marketing by