logo
image 01
image 02
image 03
Åbent hus med tilmelding - Søndag 1. marts 13.00 - 13.30
Borgergade 40, Magleby, 4672 Klippinge
Fineste Morten Korch idyl…

Stråtaget hviler tungt og smukt over de hvide, pudsede facader. Alt er gennemistandsat fra top til tå i en udsøgt og helstøbt stil – præcis den lyse, nordiske æstetik alle forelsker sig i. Det er Morten Korch-idyl i sin fineste og mest opdaterede udgave. Kvisten løfter sig elegant fra taget, og de hvide sprossede vinduer står som fine penselstrøg fra en anden tid. Stråtaget, som engang var hverdag, er i dag en sjældenhed – her bevaret og forfinet på den absolut bedste måde.


Haven ligger helt ugenert bag den tætte hæk – som en lille verden for sig selv. Her er fuglefløjt i trætoppene, ro i luften og sol fra morgenstunden til den langsomt glider ned over terrassen. De hvide strandsten lyser smukt i bedene mellem roser og sommerfuglebusk, og den store hængepil svajer blidt over græsset, hvor der er plads til både boldspil og kongespil. På den store fliseterrasse leves sommeren. Grillen tændes, liggestolene rykkes frem, og aftenerne trækker ud i det gyldne lys. Et fint gennemrenoveret og isoleret udhus står klar med mange muligheder – oplagt som anneks, hjemmekontor eller gæsteafdeling, hvis ønsket opstår. Beliggenheden balancerer det landlige med det praktiske – tæt på Køge og Strøby, skole, indkøb og institutioner. Og København nås på omtrent en time.


Køkken/alrummet er helt nyt og er udført i smuk egetræsfiner med messingvask og armatur, der gløder blidt i lyset fra vinduerne. Her dufter det af kaffe om morgenen og simreretter om aftenen. Rummet favner både de hurtige hverdagsmåltider og de lange middage, hvor samtalerne får lov at folde sig ud i stearinlysets skær. Halvmuren og trappen til førstesalen skaber en naturlig overgang til stuen - et roligt opholdsrum med dobbelte døre mod haven, hvor lyset strømmer ind, og det grønne næsten føles som en del af indretningen. I stueplan finder I desuden et værelse med direkte adgang til et luksuriøst badeværelse med hjørnespa og rainshower bag glasvæg – en lille, privat wellnessoase. Gæstetoilettet er udført i samme sikre og gennemførte stil. Under stråtaget åbner den store repos sig som et ekstra alrum/måske et ekstra værelse – et lyst og stemningsfuldt samlingspunkt med kvist og kig til haven. Herfra fordeler to gavlværelser sig, begge med den særlige ro og charme, som kun findes under et ægte stråtag.


Alt er så smukt afstemt, at mavefornemmelsen ikke tøver et sekund.

Økonomi
Pris
2.600.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
13.833 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
11.130 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.214 kr.
Patrick Hecht-Nielsen
Salgschef Køge

Ejendomsmæglere MDE

Hundige Strandvej 218, 2670 Greve
Tlf. 4390 0002 • greve@kjeldskov.dk

Strandvejen 1, 4600 Køge
Tlf. 5665 0001 • koege@kjeldskov.dk

Solrød Strandvej 65, 2680 Solrød
Tlf. 5614 0003 • solroed@kjeldskov.dk

Vallensbæk Strandvej 6, 2665 Vallensbæk Strand
Tlf. 4615 6000 • vallensbaek@kjeldskov.dk

Kjeldskov & Co er en del af det samlede IVAN ELTOFT NIELSEN
Tilmeld nyhedsbrev

Add a descriptive message telling what your visitor is signing up for here.

Marketing by