






Duehusvej 33, 4632 Bjæverskov
Gennemtænkt fra første streg – bemærket fra første blik…
Nogle huse er bygget. Andre er tegnet med en særlig omtanke - Lind & Risør-villaen her blev oprindeligt opført som prøvehus. Den eftertragtede topmodel “Luksus Rustik” – kendt for sin særlige rumfornemmelse, høje byggekvalitet og gennemtænkt fra første streg. Fra første blik mærker du at ejendommen og haven er passet med en sjælden omhu, og gennem de seneste 10 år er boligen løbende moderniseret og forfinet.
Haven er en oplevelse i sig selv - parklignende og usædvanlig flot holdt. På terrasserne vil sommerlivet kan brede sig med havemøbler, grill og lange aftener under åben himmel. Den elektriske markise giver behagelig skygge på varme dage, og orangeriet er indrettet som en hyggelig havestue – et lille ekstra uderum til kaffe, planter, vin og stille timer. Dobbelt carport med ladestander og opvarmet udhus. Her bor du roligt og trygt, hvor børnene kan finde hinanden på vejen, og naboerne hilser, som naboer skal. Hverdagen ligger lige om hjørnet med Skovboskolen, IF Frem Bjæverskov, indkøb og offentlig transport tæt på.
Loftet løfter sig til kip i både stue og køkken/alrum, og lyset får lov at vandre frit gennem de store vinduer. Hele sommeren vil dørene til haven stå åbne. Samtalekøkkenet fra 2016 med eksklusive Corian-bordplade, der er med til at give køkkenet et stilrent og elegant udtryk. Her er Quooker til den hurtige kop te, pastavandet og de små genveje i hverdagen. Begge badeværelser er renoveret og står i et smukt, roligt udtryk med rainshower. Planløsningen er trygt opdelt med gode værelser til leg, søvn og fordybelse samt en forældreafdeling som en hel suite med soveværelse, havedør – morgenbrisen helt ind, walk-through-closet og eget badeværelse. Med gulvvarme overalt og Nilan ventilationsanlæg - frisk luft i rummene og en jævn varme under fødderne.
Et hjem, hvor kvaliteten bliver bemærket fra første blik – og hvor mavefornemmelsen stille falder på plads…



