logo
image 01
image 02
image 03
købsaftale underskrevet
Engpibervej 5, 2680 Solrød Strand
Hverdagen synger i rolige omgivelser…
For enden af en stille, lukket vej ligger en bolig, der er skabt til at leve i med lethed. Her er alt flot moderniseret – nyere køkken, nyt badeværelse, bryggers, vinduer og døre – og vinkelhuset med rødmixede mursten, hvide vinduer og mørkt tag hviler i en stemning af harmoni. Som engpiberen, der trives i fredelige omgivelser, får du her et hjem, hvor hverdagen synger stille og varmt – som en velkendt melodi.

Haven er en grøn, lukket oase, hvor solen følger dig fra morgen til aften. Den store træterrasse danner hjertet i udelivet – opdelt i zoner til grillmiddage, langsomme kaffestunder, solsenge i varmen og aftener under overdækningen, mens duggen lægger sig. I morgensolen frister fliseterrassen, og på plænen er der plads til kongespil, fodbold og barfodede børn. Drivhuset gemmer på ranker af vindruer og har sin egen lille fliseterrasse foran – perfekt til et glas kold vin. Et æbletræ fuldender haven som et sidste penselstrøg. Beliggenheden er et kapitel for sig – især for børnefamilien. Uglegårdsskolen ligger kun få minutters gang herfra, uden at en eneste vej skal krydses.. Når solen står højt, er badestranden i gåafstand – perfekt til tryg leg i det lave vand, sandslotte og de første svømmetag. Kvarteret er roligt, fællesskabet stærkt, og det hvide stakit om forhaven føjer en klassisk charme til helheden. Carport og udhus giver både funktion og orden.

Lyset flyder frit gennem de sammenhængende rum, hvor spisestuen indbyder til at samle familie og venner omkring langbordet – med plads til både hverdagens måltider og festlige middage, der trækker ud. Opholdsstuen samler sig om brændeovnens stille knitren og har udgang til terrassen, så udelivet altid er lige ved hånden. Køkkenet, et hvidt HTH med mørk bordplade, står skarpt og tidløst og giver god plads til madlavning, mens samtalerne flyder på tværs af rummet. De fire værelser, ét med udgang til haven, giver rum til både søvn, leg og arbejdsro. Det nye badeværelse har flot New Yorker-glasvæg, fritstående håndvask og en håndklædevarmer, der sørger for, at bløde, lune håndklæder altid venter på dig efter badet. Indflytningsklart og fuld af plads til familielivets små og store øjeblikke.

Omgivet af ro og nærvær mærker du mavefornemmelsen: du er kommet hjem.
Mathias Bech
Salg & Vurdering

Ejendomsmæglere MDE

Hundige Strandvej 218, 2670 Greve
Tlf. 4390 0002 • greve@kjeldskov.dk

Strandvejen 1, 4600 Køge
Tlf. 5665 0001 • koege@kjeldskov.dk

Solrød Strandvej 65, 2680 Solrød
Tlf. 5614 0003 • solroed@kjeldskov.dk

Vallensbæk Strandvej 6, 2665 Vallensbæk Strand
Tlf. 4615 6000 • vallensbaek@kjeldskov.dk

Kjeldskov & Co er en del af det samlede IVAN ELTOFT NIELSEN
Tilmeld nyhedsbrev

Add a descriptive message telling what your visitor is signing up for here.

Marketing by