logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Grantoftevej 3, 2670 Greve
Luksusliv med saltvand i luften…<br>
Et luksuriøst beachhouse med den særlige vibe, som kun findes der, hvor solen står højest og møder havet. Opført i 2019 i sort træ med egetræsskodder, der kan lukkes for de store vinduespartier – både funktionelt og smukt i udtrykket. Her er lofter til kip, udgang til terrasse fra alle rum og en atmosfære, hvor du mærker lyset, saltvandet i luften og nærheden til kysten i alt, hvad huset rummer.

Grunden har en historie, der går tilbage til dengang I/S Greve Hundige Strand udstykkede området til sommerhusgrunde, og i 1939 byggede arkitekt Tøger Rasmussen fra Taastrup et lille træskommerhus. I dag er stemningen stadig den samme – bare med et strejf af luksus. Haven er solrig og afslappet med terrassemiljø hele vejen rundt, markise til skygge, indbyggede bede og smukke bambus og græsser, der bevæger sig i vinden. Her leves dagene med grill, solbadning og kølige glas i skyggen. Det elegante orangeri i massiv eg danner rammen om morgenkaffen, mens parkeringsplads og isoleret udhus fuldender funktionaliteten. For enden af vejen venter stranden. Her handler det om klipklapper, håndklæde over skulderen og en morgendukkert i solopgangen. Sandet er blødt, vandet klart, og salt i luften. Turen kan også gå langs vandet – måske med et stop ved Mosede Forts historiske kystbefæstning eller Mosede Havns liv med fiskebutik, restauranter og isbod.

Her er skabt en bolig med præcision og med både luksus og beachhouse i tankerne. Microcementgulvene breder sig gennem huset med lun gulvvarme og en afdæmpet, nordisk elegance. Køkken, spisestue og stue samler sig i ét stort rum med ovenlys, loft til kip og store glaspartier, der kan foldes helt til side – så lyset, vinden og haven bliver en naturlig del af hverdagen. Det håndlavede snedkerkøkken i eg med fingertappede skuffer, nærmest svævende køkkenø, mørke højskabe med flot niche og vinkøleskab danner en smuk ramme om madlavning og samvær. Spisepladsen indbyder til lange middage, mens sofaområdet bader i lys og åbner sig mod terrassen. Forældresoveværelset har det alle drømmer om, et walk-in-closet – i virkelig flot stil samt eget badeværelse. De to øvrige værelser giver plads til børn, gæster eller arbejde. Begge badeværelser er udført med nye eksklusive badeværelsesmøbler i fingertappet design, Vola-armaturer og rainshower. Alt er udført med omtanke – fra varmepumpe til ventilations- og blødgøringsanlæg.

Et hjem, hvor luksus føles let, og mavefornemmelsen siger strandliv fra første skridt.
Sebastian Coretto
Partner, Ejendomsmægler MDE Køberrådgiver

Ejendomsmæglere MDE

Hundige Strandvej 218, 2670 Greve
Tlf. 4390 0002 • greve@kjeldskov.dk

Strandvejen 1, 4600 Køge
Tlf. 5665 0001 • koege@kjeldskov.dk

Solrød Strandvej 65, 2680 Solrød
Tlf. 5614 0003 • solroed@kjeldskov.dk

Vallensbæk Strandvej 6, 2665 Vallensbæk Strand
Tlf. 4615 6000 • vallensbaek@kjeldskov.dk

Kjeldskov & Co er en del af det samlede IVAN ELTOFT NIELSEN
Tilmeld nyhedsbrev

Add a descriptive message telling what your visitor is signing up for here.

Marketing by