Gennem alléen, flankeret af smukke japanske kirsebærtræer og flisebelagt, åbenbarer sig et syn, der næsten tager pusten fra én. Bag de grønne læhegn breder 2,2 hektar sig ud med kig til de åbne marker – og midt i det hele står et landsted i smukke, lyse facader, hvide sprossevinduer og rødt tegltag, som et postkort fra den danske herregårdsidyl. Hver kvadratmeter – ude som inde – er skabt med omtanke. Et sted, der lige så ubesværet kan være rammen om flere generationer under samme tag, et hjem med plads til det liberale erhverv, hestefolde på marken eller et liv fyldt med gæster, oplevelser og drømme, der kræver mere plads end de fleste.
Store, grønne græsenge breder sig omkring ejendommen – her leves livet under åben himmel med terrasser til både sol og skygge, grillens duft i den lune aftenluft, loungemøbler og solsenge ved den indbydende saltvandspool med modstrøm. En dukkert her er lige skøn, hvad enten det er i den stille morgenstund med solen på himlen eller en lun sommeraften under de sidste stråler. Drivhuset, de velordnede højbede, lavendelduften og den nye træterrasse fuldender billedet af et sted, hvor både dyrkning og afslapning får plads. Den dobbelte garage ligger i forlængelse af den imponerende erhvervsdel på næsten 500 kvm – et dobbelthøjt rum med porte og rytterlys, der lader dagslyset strømme ned fra oven. Her er køkken/opholdsrum, flere kontorer og badeværelsert, og rammerne er ideelle til lager, værksted eller en større virksomhed med behov for både drift og opbevaring. Som prikken over i’et byder en ekstra bygning på 50 kvm på et fuldendt billardrum med bar, høje paneler og egen indgang – et sted, der inviterer til samvær og hyggelige timer. Ud til markerne, men stadig tæt på Havdrups hjerte, her bliver du en del af et lokalsamfund med rødder tilbage til jernalderen – et sted, hvor hverdagen leves med ture til sportsaktiviteter eller den velassorterede SuperBrugs, og hvor børnene vokser op med skole og børneinstitutioner lige om hjørnet.
Alt står gennemført og nænsomt istandsat – fra de to boliger til erhvervsdelen, terrasserne og den store, solbeskinnede gårdsplads. Her er plads i rigt mål, både inde og ude. I hovedhuset mødes du af murede indervægge og klinkegulve med gulvvarme, der giver en lun komfort året rundt. Køkken/alrummet er et kapitel for sig, med brasiliansk granitbordplade, kogeø, vitrineskab og gulv-til-loft-vinduer, der åbner blikket mod haven. Her samles familien ved langbordet, mens biopejsens flammer kaster et varmt skær over både spisestue og opholdsstue. Et praktisk bryggers og to flotte badeværelser med Vola i messing, rainshower og i det ene et badekar, fuldender stueplan, der også rummer to værelser – det ene indrettet til walk-in-closet. På førstesalen skaber de synlige bjælker, den møblerbare repos og to gode værelser en stemning af ro og hygge. En ekstra bolig, som er en lille udgave af hovedhuset – samme fine materialer, klinker med gulvvarme, brændeovn og køkken i åben forbindelse til stuen. Herfra er der adgang til en charmerende udestue med sprossevinduer, hvor lyset falder blødt ind, og udsigten til lavendelblå toner fuldender idyllen. Hertil kommer et soveværelse og et lækkert badeværelse med stor bruseniche bag glas.
Et sted, hvor mavefornemmelsen er rolig og drømmene får plads til at vokse.