Med strå på taget, historie i væggene og lyng i forhaven står Krathuset som kvarterets ældste og absolut fineste dame - opført i 1932 af en hattemager fra København, der fandt sit fristed her blandt krat, klitter og havudsigt. Dengang lå huset alene. Siden voksede vejen frem omkring det og fik sit navn netop efter huset. Krathuset er ikke længere bare et sommerhus. Det er en sjælefuld helårsbolig fyldt med kærlighed, gemt bag sprossede vinduer og med bølgeskvulp og havgus, som nærmeste følgesvende.
Gammel Køgevejskvarteret har sine rødder i begyndelsen af 1900-tallet, hvor bølgerne, lyngen og den åbne kystlinje tiltrak sommergæster fra København og Roskilde. Det, der engang var små, enkle sommerhuse, har udviklet sig til et eftertragtet kvarter – stadig med stranden og havet som omdrejningspunkt. Her lever historien videre i de kuperede naturgrunde, i randbeplantningen og i lyset, der falder blødt gennem gamle træer. Grunden her er ingen undtagelse. Den er smukt indrammet af lavendelbede, store træer og oprindelig beplantning, som giver følelsen af en privat strandplantage – ugenert og fuld af atmosfære. Den østvendte terrasse fanger solopgangen og udsigten til lyngen, mens eftermiddagene leves under den sydvestvendte overdækning med havgus i luften og lyden af bølgeskvulp i baggrunden. Barfodet gennem græsset og videre ned mod vandet – her bygger man sandslotte med de små, padler ud i morgensolen og tager en dukkert, når dagen går på hæld.
Krathuset er ikke bare en bolig – det er en fortælling vævet af kærlighed, nærvær og respekt for dets særlige sjæl. Hver en bjælke, hvert et vindue og hvert et hjørne bærer spor af den omsorg, der har fulgt huset gennem tiden. Den klassiske stråtækte dame er nænsomt vedligeholdt og står med sit helt eget udtryk – smukke sprossede vinduer, højt til loftet og synlige loftsbjælker, som giver karakter og varme på begge etager. Den store stue er et lyst og levende opholdsrum med brændeovn, udgang til terrassen og vinduer, der trækker naturens skiftende farver helt ind i hjertet af huset. I forlængelse ligger spisepladsen med indbygget bænk – et hyggeligt hjørne til både morgenro og middagsgæster. Køkkenet er et kapitel for sig. Et unikt københavnerkøkken, bygget af gamle døre, med muret komfurniche, åbne hylder og dekorerede vægfliser – praktisk og poetisk på én gang. Et rigtigt spisekøkken, hvor madlavning og samvær flyder sammen. Stueplanet rummer også et fint badeværelse med bruseniche og et ekstra værelse, oplagt til gæster, kontor eller en stille stund alene. Førstesalen er fuld af atmosfære – med synlige bjælker, fine kviste og udsigt mod vandet fra det ene værelse. Her er fire gode værelser og et lyst badeværelse med både bruseniche og badekar. Et sted til både leg, ro og nattesøvn.
Her lander mavefornemmelsen blødt – midt i havgus, historie og ægte charme.