logo
image 01
image 02
image 03
Krohaven 6, 2670 Greve
Nordisk luksus, saunagus og detaljer du kan mærke…
Der er noget særligt over den her bolig – en smuk nordisk stil. Hver en detalje er nøje udvalgt – som var det til et boligmagasin, men skabt til hverdagen. Den blev totalrenoveret i 2024 og fremstår som en bolig med karakter, kant og kvalitet. Gulvene er i massiv douglasgran – nogle op til fem meter lange – og det naturlige lys strømmer ind fra flere sider. Huset folder sig ud med plads til alle, ligger fredeligt og ugeneret på en lille, lukket vej i det hyggelige og historiske Kildebrønde.

Kildebrønde er en af de ældste landsbyer i området – nævnt allerede i 1300-tallet, og gennem århundreder har kirken, kroen og møllen været faste holdepunkter i det lokale landskab. Fra haven har du kig til den fine mølle, og følelsen af landsby og historie blander sig med duften af æbleblomster og lyden af sommerens leg. Haven er præcis lige så gennemført, som boligen. En stor træterrasse med plads til grill, loungemøbler og parasol, græsplæne til leg og frugttræer i blomst. I drivhuset/orangeriet står både planter og havebord klar til de grønne fingre, kaffe og kage. En smuk træbygning byder på saunagus og rent velvære: sauna med glasparti og overdækket område med koldtvandsbassin – et spaunivers i egen have.

Materialerne er nøje udvalgt: varme træsorter, naturlige overflader og flotte farver, der samler hjemmet i en nordisk ro og luksus – detaljer du kan mærke. Køkken og stue ligger i åben forbindelse under loft til kip, hvor ovenlyset sammen med de store vinduer fra gulv til loft trækker lyset og haven helt ind i boligen. Langbordet står ved det ene vindue, sofaen ved det andet – et rum, der føles let, levende og sanseligt. Køkkenet er snedkerbygget i massivt træ med fingertappede samlinger – smuk, stilren og ærlig æstetik. Forældreafdelingen rummer et stort soveværelse med skabsvæg i vinkel og udgang til terrassen, lad døren stå på klem og mærk morgenbrisen. En karakterfuld væg i rå mursten og loft til kip fuldender rummet. Badeværelset er indrettet med snedkerbygget møbel i egetræ, norsk marmor, Vola-armatur, rainshower og badekar – alt sammen med til at give en følelse af spa og velvære. Endnu et lækkert badeværelse og to værelser, til leg, fordybelse og søvn.

En atmosfære og stilren bolig, som får den helt rigtige mavefornemmelse frem.
Økonomi
Pris
5.000.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
26.385 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
21.552 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.383 kr.
Mathias Bech
Salg & Vurdering

Ejendomsmæglere MDE

Hundige Strandvej 218, 2670 Greve
Tlf. 4390 0002 • greve@kjeldskov.dk

Strandvejen 1, 4600 Køge
Tlf. 5665 0001 • koege@kjeldskov.dk

Solrød Strandvej 65, 2680 Solrød
Tlf. 5614 0003 • solroed@kjeldskov.dk

Vallensbæk Strandvej 6, 2665 Vallensbæk Strand
Tlf. 4615 6000 • vallensbaek@kjeldskov.dk

Kjeldskov & Co er en del af det samlede IVAN ELTOFT NIELSEN
Tilmeld nyhedsbrev

Add a descriptive message telling what your visitor is signing up for here.

Marketing by