






Lammestrupvej 31, Stubberup, 4140 Borup
Forskudte linjer og skov i blikket…
En arkitekttegnet, kubistisk drøm folder sig ud – rustik, lækker og spændende detaljer samlet i et hjem med kvadratmeter nok til alle. De forskudte linjer giver boligen kant og karakter, mens blikket søger mod skoven. Beliggenheden føjer sit eget lag til oplevelsen: privat, fredelig og næsten magisk. Området var oprindeligt frigjort bondejord under Svenstrup Gods, og i dag bor du i et naturskønt pendler- og familieområde med hestefolde og mulighed for opstaldning lige i nærheden.
Haven er nærmest parklignende med smuk beplantning, stor græsplæne til leg i bare tæer. 80 kvm. Træterrasseområde gør udelivet til noget særligt. Havebassinet og det rislende vand sætter sin helt egen stemning – alt ligger fuldstændig ugeneret og privat. Her er plads til havemøbler, stille kaffestunder og lange aftener under åben himmel. Carport og udhus sørger for det praktiske. Svenstrupskoven i baghaven giver mulighed for dejlige gå eller løbeture mellem de krogede gamle træer – måske du spotter dådyrerne. Borup Skole, hovedgaden og Borup Centret nås let, og toget bringer dig til København på cirka 40 minutter.
Indenfor er huset lige så særligt som omgivelserne. Køkken/alrummet rejser sig dobbelthøjt med vinduer helt oppe ved loftet, så lyset strømmer ind, og himlen bliver en del af rummet. Det hvide køkken står enkelt og lækkert med muret niche, højstole til morgenkaffen og et glas vin under madlavningen, mens det lille murede vandbassin med karper og guldfisk giver endnu en fin detalje. Forældreafdelingen ligger forskudt med åben gang, eget badeværelse og endnu et værelse – begge med udgang til altan i hele ejendommens længde. Fra køkken/alrummet fører et par trin op til stueområdet, hvor store skydedørspartier åbner for det grønne, og hvor halvmuren deler spiseplads og sofastue på smukkeste vis. Her er lyst gulv, brændeovn og plads til både middage med stearinlys og rolige aftener. Børneafdelingen ligger ligeledes forskudt med god plads til både de små og de store samt med adgang til endnu et badeværelse.
Roen her gør at mavefornemmelse falder på plads med det samme.



