logo
image 01
image 02
image 03
solgt

Nicolinevej 29, 4600 Køge

Blandt æbletræer og åbne marker…

I Nicolinelund, opkaldt efter Nicoline Opperman, hvis historie er flettet sammen med dette smukke område, finder du denne arkitektoniske bolig fra Lind & Risør. 208 etagemeter luksus omgivet af blomstrende æbletræer og med en formidabel udsigt over åbne marker.

Nicolinelunds rødder går tilbage til midten af 1800-tallet, da Nicoline og hendes mand, Christian Frederik Holst, flyttede ind på det, der nu er Stolpegaard. Deres liv på gården er et symbol på områdets harmoni, som stadig lever videre i dag gennem Nicolinelunds smukke omgivelser og stærke fællesskab. Traditioner som Den Store Æbledag og Høstfest samler hvert år beboerne og skaber en samhørighed, der har rødder i områdets historie. Med grønne fællesområder og æbletræer i hver have emmer området af liv og natur. Fra de store terrassemiljøer, kan du nyde den vidunderlige udsigt til markerne. Her er plads til både afslapning og hyggelige stunder med familie og venner, mens solen følger dig hele dagen. Dobbelt carport og udhus sikrer, at der er rigelig plads til både parkering og opbevaring. Med kun 1 km til vandet kan du let tage en dukkert ved det fælles private strandareal, hvor det klare, blide vand venter.

Når du træder ind i hallen, bliver du mødt af store, smukke klinker, der fører dig videre ind i det højloftede samtalekøkken og alrum. Det åbne rum, prydet med sildebensparket, inviterer naturen indenfor med sine store vinduespartier, der lader udsigten til haven og markerne blive en del af din hverdag. Det flotte samtalekøkken er indrettet med en stor køkken-ø, der har indbygget vinkøleskab, mens det lange spisebord giver rig mulighed for at samle hele familien. Halvmur og en n elegant biopejs adskiller alrummet fra opholdsstuen, hvor loftshøjden og det smukke parketgulv fortsætter. Forældreafdelingen er en luksuriøs oase med walk-through-skabsgang og et lækkert badeværelse med dobbelt bruseniche. Vågn op til udsigten over markerne direkte fra sengen. Børneværelserne er rummelige og komfortable, og endnu et flot badeværelse med muret bruseniche sikrer, at alle har plads. Med energirigtig jordvarmepumpe, gulvvarme og et ventilationsanlæg, der sikrer et allergivenligt indeklima, er denne bolig ikke blot smuk, men også bæredygtig og komfortabel.

Det er her, du får den helt rigtige mavefornemmelse af at leve i harmoni med naturen.
Kjeldskov & Co - Køge

Ejendomsmæglere MDE

Hundige Strandvej 218, 2670 Greve
Tlf. 4390 0002 • greve@kjeldskov.dk

Strandvejen 1, 4600 Køge
Tlf. 5665 0001 • koege@kjeldskov.dk

Solrød Strandvej 65, 2680 Solrød
Tlf. 5614 0003 • solroed@kjeldskov.dk

Vallensbæk Strandvej 6, 2665 Vallensbæk Strand
Tlf. 4615 6000 • vallensbaek@kjeldskov.dk

Kjeldskov & Co er en del af det samlede IVAN ELTOFT NIELSEN
Tilmeld nyhedsbrev

Add a descriptive message telling what your visitor is signing up for here.

Marketing by