logo
image 01
image 02
image 03
Pilemøllevej 25, 2635 Ishøj
Palæformat og livsstil på første klasse…
Ejendommen der overgår alt andet. Det er ikke bare en bolig – det er et landsted i palæklæder, hvor det enestående er normen. Bag de hvide facader og sorte palævinduer venter en verden af gennemført luksus, hvor zinkinddækninger, karnapper og sort tegltag fuldender det eksklusive udtryk. Intet er overladt til tilfældighederne – her er valgt med hjertet og valgt med blik for det ypperste. Med næsten 11.000 kvadratmeter grund, 500 kvadratmeter bolig og 500 kvadratmeter isoleret sidebygning er rammen sat for noget helt særligt: luksus, luft og uforstyrret udsigt til åbne marker.

Det begynder allerede ved den elektriske port og fortsætter ned ad den prægtige indkørsel, hvor du ankommer til en ejendom, der emmer af overskud. Haven er anlagt med store træer, græs- og engområder og en monumental træterrasse med stort lækker svømmespa. Tag dagens første svømmetur i det lune vand og nyd roen i spa-delen senere på dagen, når kroppen trænger til afslapning. Her begynder morgenen i solens første stråler og slutter under stjernehimlen i boblende velvære. Terrassemiljøet rummer plads til alle, familie, venner og alle de andre. Grill og kolde glas hvidvin og alt det liv, der leves bedst under åben himmel. Sidebygningen er i sig selv en ejendom værdig – eksklusiv kvalitet, med virkelig stor garage og værksted, lækkert badeværelse, køkken og en stor hal, der indbyder til både fester, hobby og erhverv. Solceller på taget sikrer bæredygtighed og besparelser, mens beliggenheden – ugeneret og rolig – placerer dig i naturens fred og alligevel tæt på alt det nødvendige.

Den dobbelthøje hall sætter tonen i boligen – med smukke klinker under fødderne, en elegant trappe og plads til den store lysekrone. Det føles som at træde ind i noget helt særligt, hvor rummenes generøsitet og materialernes kvalitet taler deres eget sprog. På første sal ligger den overdådige forældresuite med walk-in og spa-inspireret badeværelse, komplet med spabadekar og dobbelt bruseniche. Reposen på førstesalen er i sig selv et imponerende rum – et stort, åbent areal med kig ned til den majestætiske hall. Herfra er der adgang til den store, solrige tagterrasse, hvor du kan nyde udsigten over de grønne omgivelser med morgensolen i ansigtet eller aftenens gyldne skær som baggrund. Børneafdelingen – tre store værelser, to walk-ins og endnu et luksuriøst badeværelse, alt udført i samme kompromisløse stil. Stueplanet rummer et imponerende køkken-alrum med mørke egetræselementer, stor ø og alt i eksklusive hårde hvidevarer – herunder vinkøleskabe og Quooker. Der er plads til det hele: langbord, sofa/loungestue og samvær i stor skala. I forlængelse heraf åbner en hel afdeling sig med hjemmebiograf, barområde og fitnessrum – perfekte rammer til både gæster, familie og livsnydelse. Endnu et luksuriøst badeværelse og et ekstra værelse fuldender denne del. I den modsatte ende af huset findes yderligere tre værelser, walk-in og endnu et badeværelse, hvilket giver rig mulighed for at indrette børne- eller gæsteafdeling – eller måske kontor og hobbyrum. Gulvene er i smukt sildebensparket, som sammen med unikke klinker understreger den gennemførte luksuriøse stil.

Et sted, hvor mavefornemmelsen taler sit tydelige sprog – her leves livet på første klasse.
Økonomi
Pris
26.000.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
136.829 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
111.287 kr.
Ejerudgifter pr. md.
9.177 kr.
Sebastian Coretto
Partner, Ejendomsmægler MDE Køberrådgiver

Ejendomsmæglere MDE

Hundige Strandvej 218, 2670 Greve
Tlf. 4390 0002 • greve@kjeldskov.dk

Strandvejen 1, 4600 Køge
Tlf. 5665 0001 • koege@kjeldskov.dk

Solrød Strandvej 65, 2680 Solrød
Tlf. 5614 0003 • solroed@kjeldskov.dk

Vallensbæk Strandvej 6, 2665 Vallensbæk Strand
Tlf. 4615 6000 • vallensbaek@kjeldskov.dk

Kjeldskov & Co er en del af det samlede IVAN ELTOFT NIELSEN
Tilmeld nyhedsbrev

Add a descriptive message telling what your visitor is signing up for here.

Marketing by