






Ringstedvej 103C, Lellinge, 4600 Køge
Et moderne kapitel i et gammelt landskab…
Næsten 1.000 års danmarkshistorie ligger lige om hjørnet – og midt i det historiske landskab blev et nyt kapitel skrevet i 2022: 181 kvadratmeter med rene linjer og skandinavisk formsprog, skabt til et familieliv i fuld størrelse. Her må små fødder løbe gennem rummene, dørene stå åbne mod sommeren, og hverdagen brede sig med alt det liv, der følger med. Et stenkast herfra ligger Borgring, opført under Harald Blåtands regeringstid og i dag en del af UNESCOs verdensarv. Og tæt ved snor Køge Å sig smukt gennem landskabet, som den har gjort gennem århundreder.
Udelivet leves på den solrige terrasse med grill, lange sommeraftener og vin i glasset. Græsset har plads til både små og store fødder, boldspil og den have, I selv drømmer frem – måske med æbletræer, gran og blomster. Råvildt, fasaner og fugle hører til de lokale gæster, og den transparente havestue forlænger sæsonen med følelsen af stadig at være ude. Her bor I roligt og ugeneret tæt ved de åbne marker – og alligevel under seks kilometer fra Køges torvedage, brostensgader og butikker, mens skolen nås på under ti minutter på cykel.
Det store leverum samler køkken, spiseplads og stue med plads til morgenmad i farten, børn omkring køkkenøen og lange middage, når tiden er til det. Samtalekøkkenet står skarpt i smukke materialer, mens alkoven er den lille detalje, man hurtigt forelsker sig i – til kaffen, et glas vin, strikketøjet eller en bog. Forældreafdelingen har næsten karakter af egen hotelsuite. Fra soveværelset kan døren til det fri stå åben og lukke sommerluften og den tidlige morgendis ind, mens skydedøre fører til et stort walk-in-closet og videre til eget badeværelse med badekar og stor bruseniche. I husets modsatte ende har børnene deres egen afdeling med gode værelser og endnu et badeværelse. Bryggerset har direkte adgang til den dobbelte carport – praktisk med indkøbsposer i regnvejr og som ekstra indgang, når de store børn får venner på besøg.
Mavefornemmelsen følger hurtigt med her, hvor der er plads til familielivet.



