logo
image 01
image 02
image 03
købsaftale underskrevet
Violvænget 1, 4600 Køge
På første klasse i mere end en forstand…
Bygget til at levere en oplevelse i første klasse – med højt til loftet, gennemtænkte detaljer og en beliggenhed, hvor vandet venter få skridt fra hoveddøren. Arkitekttegnet og fra 2023 med en kompromisløs æstetik, en unik beliggenhed og en boligoplevelse, der er første klasse i både navn og virkelighed. Huset ligger som nr. 1 på vejen, og det føles som den rette placering – også i overført betydning.

Højt hævet, ugeneret og med kig til det klare blå fra flere vinkler, er det som at være på kanten af noget større – og samtidig helt hjemme. Du har brugsret til strandgrunden lige på den anden side af vejen. Her venter det klare vand og muligheden for den daglige dukkert – hvad enten det er en frisk morgensvømmetur i solopgangen eller en rolig eftermiddagsdukkert, når solen har varmet kroppen op. Udemiljøet er tænkt som en forlængelse af boligen – tre terrasser giver sol hele dagen, og den hyggelige bålplads vil danne ramme om utallige aftener med knitrende ild og skumfiduser i flammerne. Rummelige garage, der har direkte adgang til bryggerset. Haven, ja den er naturligvis lukket af med hegn hele vejen rundt. Og så er der beliggenheden. Eksklusiv, fredelig og med det blå vand som nærmeste nabo. Alle hverdagens fornødenheder – skole, indkøb, institutioner – ligger tæt på, og med blot 15 minutter til Køge Torv og en times kørsel til København, er det hele lige inden for rækkevidde.

Lofterne løfter sig mod kip i alle rum og skaber en fornemmelse af frihed og rummelighed. De store glaspartier trækker dagslyset ind fra flere sider, som forandrer sig i takt med solen. Skydedørene binder rummene sammen med terrasserne og gør det muligt at lade inde og ude flyde sammen. Et imponerende køkken-alrum - et stort, åbent rum med en eksklusiv atmosfære og arkitektonisk stringens. Køkkenøen står som et selvstændigt møbel i mørkt træ, mens resten af køkkenet er holdt i en smuk, støvet grøn – et harmonisk samspil. Her er der plads til højstole, madlavning med udsigt og et glas vin i hånden, mens snakken flyder omkring bordet. Alrummet glider sømløst over i opholdsstuen, hvor sofaen placerer sig naturligt med udsigt til både have og hav. Et rum til samvær og ro, hvor dørene kan stå åbne, og sommerbrisen glide ind med lyset. Forældreafdelingen ligger privat og tilbagetrukket – med eget udgang til terrassen og en stemning af ro. Soveværelset føles som et lille refugium, og det tilhørende badeværelse er indrettet med dobbelt bruseniche og eksklusive materialer, der understreger den gennemførte kvalitet. Derudover rummer huset tre store værelser, som alle har hems – ikke bare praktiske, men små verdener i sig selv. Et sted til leg, læsning, ro eller bare det at have sit helt eget sted lidt oppe under loftet. Endnu et eksklusivt badeværelse ligger centralt placeret i huset. Boligen gemmer på noget særligt – et poolområde, hvor stemningen nærmer sig det eksklusive. Rummet er flot anlagt med smukke overflader, afdæmpet lys og skydedøre, der åbner op til terrassen og forbinder vand og have i ét flow. Ikke bare en praktisk funktion, men et sted der føles som en pause midt i hverdagen – som at træde ind i sin eget private spa. Det er let at forestille sig en dukkert i stilheden før dagen begynder eller en svømmetur, når mørket falder på. Materialerne er valgt med omhu og konsekvens: brede egetræsplankegulve og store grå 80x80 klinker går igen overalt, og gulvvarmen ligger som en lun base. Energioptimeret med genvex, varmegenvinding og varmepumpe – usynlige løsninger, der understøtter både komfort og bæredygtighed.

En bolig, hvor mavefornemmelsen falder på plads længe før blikket, rammer vandet.
Mathias Bech
Salg & Vurdering

Ejendomsmæglere MDE

Hundige Strandvej 218, 2670 Greve
Tlf. 4390 0002 • greve@kjeldskov.dk

Strandvejen 1, 4600 Køge
Tlf. 5665 0001 • koege@kjeldskov.dk

Solrød Strandvej 65, 2680 Solrød
Tlf. 5614 0003 • solroed@kjeldskov.dk

Vallensbæk Strandvej 6, 2665 Vallensbæk Strand
Tlf. 4615 6000 • vallensbaek@kjeldskov.dk

Kjeldskov & Co er en del af det samlede IVAN ELTOFT NIELSEN
Tilmeld nyhedsbrev

Add a descriptive message telling what your visitor is signing up for here.

Marketing by