Skovbrynet 10, 2690 Karlslunde
Havudsigt der tager pusten fra dig…
Fakta om denne bolig
Kontantpris:
Ejerudgift pr. md.:
Boligareal:
Rum:
Grund:
Antal plan:
Byggeår:
Sagsnr.:
Energimærke:
20.000.000
8.911
303 m2
5
1284 m2
2
2021
17940000716
A2015

Kontakt Sebastian Coretto
på telefon: 4089 5542
Sebastian Coretto
Partner Greve & Solrød
Ejendomsmægler MDE
Køberrådgiver
BOLIGBESKRIVELSE
Lige i vandkanten på Skovbrynets mest privilegerede beliggenhed, hvor naturgrundens gamle unikke træer skaber privatliv, udfolder sig en dedikeret ejendom af moderne luksus og eksklusivitet. 305 kvadratmeter ren forførelse – udsigt til det blå og de skiftende nuancer af Køge Bugt fra samtlige leverum tager pusten fra dig.
Med sandet og vandet lige for dine fødder føles havet som en naturlig forlængelse af havelivet – altid klar til en svalende dukkert eller en langsom morgenvandring i det bløde sand. Efter en dukkert i bølgerne kan du skylle sandet af under udendørsbruseren og lade dig, synkerned i spaen, hvor vandet og stjernerne smelter sammen i nattemørket. Smukke sandsten og den store bambusterrasse skaber uforstyrrede oaser, hvor du kan lade solen varme huden, finde skygge på en lun eftermiddag eller nyde en stille stund med udsigt til havet.
De smukke grå mursten, de markante zinktårne og de store glaspartier giver boligen et arkitektonisk særpræg, der straks signalerer førsteklasses kvalitet og smukke detaljer. Allerede i hallen åbenbarer boligen sin storhed – et skulpturelt trappeforløb med glasrækværk, som svæver op gennem rummet. En imponerende New Yorker-dør åbner til det store alrum, hvor køkken, spisestue og opholdsområde smelter sammen i en gennemtænkt planløsning. Et samtalekøkken ud over det sædvandlige. I strømlinet HTH-design udført med rene linjer, hvor Quooker sørger for det friske vand, og vinkøleskabet holder de gode dråber perfekt tempereret. Det dobbelthøje rum danner en imponerende ramme om den store fritstående køkkenø med siddepladser – et naturligt samlingspunkt, hvor dagens oplevelser deles over et måltid eller et glas vin. Sansevinduet med sin murede bænk inviterer til et øjebliks ro, mens udsigten over bugten udfolder sig som et levende maleri. Spisebordet er placeret perfekt foran glaspartiet, der strækker sig i hele husets bredde mod haven og vandet. Her åbner skydedørene op til terrassen, så måltider kan nydes med havet som bagtæppe og lyden af bølgerne som selskab. På førstesalen imponerer det åbne stueområde med loft til kip og et stort glasparti, der lader lyset strømme frit og skaber en uforlignelig forbindelse til havet. Store rummelige værelser - forældresoveværelset åbner direkte op til den store bambusterrasse, hvor havbrisen blander sig med duften af saltvand. To luksus badeværelser med rainshower bag glas, begge udført i stilrene materialer, der fuldender hjemmets arkitektoniske udtryk. Moderne teknologi og bæredygtighed går hånd i hånd med jordvarme, trelags solarglas, BWT-blødgøringsanlæg og et avanceret ventilationssystem, der sikrer et optimalt indeklima året rundt.
En umiddelbar mavefornemmelse af det perfekte hjem, hvor hver detalje er nøje afstemt i samspil med vandets evige nærvær.