Menu

Gårdtoften 2
4623 Lille Skensved

Type Villa, 1. fam.
Kontantpris:2.795.000
Mdl. boligydelse:3.187
Boligareal231m²
Rum4
Grund822m²
Antal Plan2
Garage54m²
Byggeår1970
Sagsnr.CM9618
Energimærke

231 m2 rødstensvilla med familievenlig beliggenhed - inkl. 54 m2 isoleret garage

På Gårdtoften 2 i Lille Skensved ligger denne rummelige villa, der byder på et væld af spændende muligheder for den store eller pladskrævende familie. Her får I ikke mindre end 231 veldisponerede boligkvadratmeter at boltre jer på, og dertil kommer en dejlig, privat have samt en 54 kvadratmeter stor, isoleret garage. Garagen opvarmes med brændeovn, og udgør dermed det perfekte værksted eller hobbyrum. Villaen ligger i fredelige omgivelser bare 1500 meter fra Højelse Skole og med både pasningsmuligheder, lægehus, indkøbsmuligheder, fritidsfaciliteter og togstation inden for en radius på en kilometer fra adressen. Turen til København tager cirka 40 minutter uanset om du vælger at tage toget eller bilen, ligesom der er nem og hurtig adgang til Køge. Huset blev opført i 1970 af en murerarbejdsmand, som selv boede i huset frem til 1998, hvor sælger flyttede ind. Der er fra begyndelsen lagt vægt på solidt håndværk og gode materialer, og boligen er løbende vedligeholdt ~ blandt andet er det store badeværelse totalrenoveret i 2008, mens køkkenet blev ombygget i 2018. Når man træder indenfor, mødes man af en lys og indbydende entré med skabsplads til overtøjet og trappe til første sal. Herfra går man videre ind i en hyggelig vinkelstue med store syd- og østvendte vinduespartier, flotte parketgulve og en hyggelig brændeovn, der spreder varme og stemning i den mørke tid. Om sommeren er der mulighed for at åbne ud til den skønne, solbeskinnede terrasse, hvor middagen kan nydes under åben himmel. Ved siden af stuen finder man køkkenet med hvidevarer i god kvalitet. Endelig byder stueetagen på et dejligt soveværelse med udgang til terrassen, to gode værelser, et fint badeværelse med brus og varme i gulvet samt et ekstra toilet og bad placeret i forlængelse af bryggerset, der fungerer som både vaskerum og bagindgang. Huset er indrettet, så man uden problemer kan lave en separat boligafdeling med to værelser og eget toilet, hvis det ønskes. Førstesalen står som et stort, lyst rum, der med 93 kvadratmeter åbner masser af muligheder. Stemningen er indbydende med synlige hanebånd og et godt lysindfald, og det er helt op til køber, om rummet skal fungere som stue, kontor eller måske omdannes til flere værelser. Kun fantasien sætter grænsen, og hvis drømmen inkluderer endnu et badeværelse, er de indledende øvelser allerede gjort, idet faldstamme og vandrør nemt kan føres videre op til førstesalen. Huset er omkranset af en dejlig åben have, der kun kræver et minimum af vedligeholdelse. En spændende villa, der bør opleves. Ring allerede i dag og hør nærmere.

Christian De Roepstorff Madsen
Salg & vurdering

Ønsker du en vurdering af egen bolig?
Bestil vurdering
BOOK VURDERING
Book vurdering