Menu

Købsaftale underskrevet

Solsikkemarken 12
2680 Solrød Strand

Type Villa, 1. fam.
Ejerudgift pr. md.:3.403
Boligareal131m²
Rum5
Grund800m²
Antal Plan1
Garage28m²
Byggeår1968
Sagsnr.MH2166
Energimærke

131 m2 flot og tidssvarende børnefamilievilla

På lukket vej i trygge, børnevenlige omgivelser tæt ved skole og børneinstitutioner, ligger denne elegante villa i ét plan med murede gavle, muret garage/værksted, stor carport samt overdækket terrasse. I rigtig flot og tidssvarende stand, idet ejendommen er blevet gennemmoderniseret med filsede ydermure, elegant nyt Svane-køkken og nye hvidpigmenterede parketgulve i ask i 2014 samt nye lavenergivinduer fra 2017. Indenfor møder vi stor hall/entré med nyere garderobeskabe, gæstetoilet med klinker, 3 børneværelser samt flisebad/toilet med opvarmet klinkegulv, muret bruseniche, håndklædevarmer og skabsindbygget vask. Endvidere bryggers med diagonalklinker og skabsindbygget fjernvarmeunit fra 2010 samt separat forældresoveværelse og elegant og veludstyret køkken med sorte Svane-skabselementer og komplette integrerede Siemens hvidevarer, blandt andet espressomaskine, som selv maler bønnerne og skummer mælken til din latte. Køkkenet er i åben forbindelse med meget stor og lys spise- og opholdsstue med stort glasparti og udgang til delvis overdækket vestvendt fliseterrasse med aftensol og komplet ugeneret have med flot beplantning, legehus og legeplads til børnene. Endelig fin lukket forhave med stor dobbelt carport og dejlig muret garage med værksted og lille overdækning til cykler eller hvad man nu kan finde på. Her får du en veldisponeret, velbeliggende og tidssvarende børnefamilievilla, der er lige til at flytte ind i uden modernisering.

Mogens Hansen
Indehaver
Ejendomsmægler, MDE

Ønsker du en vurdering af egen bolig?
Bestil vurdering
BOOK VURDERING
Book vurdering