Menu

Hulvejen 38
2680 Solrød Strand

Type Villa, 1. fam.
Kontantpris:14.950.000
Ejerudgift pr. md.:11.039
Boligareal219m²
Kælder106m²
Rum7
Grund1.736m²
Antal Plan3
Byggeår2003
Sagsnr.MH2303
Energimærke

325 m2 unik moderne arkitektur og beliggenhed i Hulvejskvarteret

På pragtfuld, kuperet 1.736 m2 naturgrund i bunden af Hulvejskvarteret, direkte ud til fredet naturområde ved Trylleskoven og Karlstrup Mosebæk, ligger denne utroligt spændende arkitekttegnede liebhaverejendom på 219 m2 samt 106 m2 høj kælder/underetage, dobbelt carport med isoleret udhus samt isoleret anneksbygning med mange anvendelsesmuligheder. I absolut særklasse, rundmuret med filtsede ydervægge, store vedligeholdelsesfri Velfac vinduespartier, lydlofter, smukke granit diagonalklinker og askparketgulve med gulvvarme overalt. Fra indgangspartiet i underetagen fører en rundmuret gang op til en drøm af et stort alrum med udgange til stor rund fliseterrasse med solsejl og udekøkken samt med meget stor gastronomisk kogeø til håndbygget køkken med integrerede hvidevarer og bryggers med klinker og vaskesøjle, meget stort børneværelse med skabe og udgang til terrassen samt flisebad/toilet med muret bruseniche. Fra alrummet trappe til forskudt etage indeholdende stue og spisestue med udsigt over skøn natur og havet samt to store værelser, hvoraf det ene er indrettet som herreværelse. I underetagen findes depot- og teknikrum, vinkælder samt stort soveværelse med skabsvæg, udgang til haven og adgang til eget stort luksusbadeværelse i klassisk tidløs stil med badekar med løvefødder, gulvfliser i skaktern og stor rundmuret bruseniche med glasbyggesten. Den smukke store grund er ligeledes i særklasse, kuperet med høj beplantning og masser af fred og ro. Her får du en helt unik ejendom med masser af plads, spændende arkitektur med måske Køge Bugts bedste beliggenhed, der er lige til at flytte ind i.

Mogens Hansen
Indehaver
Ejendomsmægler, MDE

Ønsker du en vurdering af egen bolig?
Bestil vurdering
BOOK VURDERING
Book vurdering