Menu

Hedebovej 7A
2670 Greve

Type Villa, 1. fam.
Kontantpris:5.345.000
Mdr. boligydelse:3.500
Boligareal150m²
Rum6
Grund622m²
Antal Plan1
Byggeår2019
Sagsnr.MH2670
Energimærke

Funklende ny luksusvilla på 150 kvm. klar til indflytning

I det attraktive og børnevenlige strandvejsområde overfor Olsbækken, tæt til stranden og skønt naturområde sælges nyopført vinkelbygget luksus lavenergi Eurodan-villa. Med fin beliggenhed på stor dobbeltgrund i eftertragtet gammelt kvarter, tæt ved vandet og ikke langt fra skole, station og storcenter, er nyopført to elegante vinkelbyggede Eurodan-villaer i ét plan. Villaerne er opført som lavenergivillaer efter BR 2018. Ved et lavenergihus betyder det iflg. beregninger fra Eurodan Huse, at de totale varmeudgifter kun vil udgøre ca. 3.500,- kr. om året.
Huset er muret i blødstrøgne tegl med tag af cementtegl og har en lang række løsninger, der ligger langt over normalt niveau:
· Vedligeholdelsesfri, indbrudssikrede Velfac super lavenergivinduer med 3-lags glas- træ/alu-konstruktion.
· Alle værelsesvinduer er i fuld gulv-til-loft højde med fantastisk lysindfald.
· Luft/vand varmepumpe med Danfoss Link zonestyret gulvvarme overalt.
· Allergivenlig indeklima med Comfort 300 ventilationsanlæg varmegenvinding og fugtstyring.
· Solcelleanlæg på taget sikrer lav el-regning.
· BWT-blødgøringsanlæg fjerner kalk fra brugsvandet og forhindrer tilkalkning.
· Integreret alarmsystem fra G4S med første års abonnement betalt.
· Svanekøkken med Quooker vandhane med kogende vand,
· Thermex skråtstillet emfang.
· Komplet integreret hvidevarepakke fra Siemens.
· Frit valg af gardinpakke efter eget valg.
· Ekstra loftshøjde på 243 cm.
· Stue og køkken/alrum med integreret lyddæmpende loftsbeklædning.
· 40 ind- og udvendige loftsspots sikrer fantastisk belysning.
· 2 stk. Sonos One højttalere.
Indvendigt er monteret Kährs egeparket trægulve med matlak i alle opholdsrum, klinker i vådrum, glasfilt på alle vægge og fuldspartlede gipslofter. Indenfor: entré med klinker og garderobeniche, separat forældresoveværelse med påklædningsgarderobe og eget badeværelse, væghængt toilet og hjørnebruseniche samt kontor/gæsteværelse. Endvidere stort og lyst spisekøkken/alrum med skrålofter til kip med dobbelte Velux fjernbetjente ovenlysvinduer med regnsensor, udgang til fliseterrasse og åbning til opholdsstue, ligeledes med udgang til terrassen. Bryggers med klinker, separat børneafdeling med to gode børneværelser samt børne/gæstebadeværelse med væghængt toilet og muret hjørnebruseniche. Her får du mulighed for at kunne flytte ind i en helt splinterny og velbeliggende luksusvilla, du behøver blot sætte dine møbler på plads.
Kom og oplev den fantastiske finish, der er ikke ét sted i huset, hvor der ikke er kælet for detaljer og alt er i høj håndværksmæssig kvalitet.

Stephan Larsen
Salg & vurdering

Ønsker du en vurdering af egen bolig?
Bestil vurdering
BOOK VURDERING
Book vurdering