Menu

Strand Alle 1
2670 Greve

Type Villa, 1. fam.
Kontantpris:5.295.000
Mdl. boligydelse:4.354
Boligareal163m²
Rum5
Grund591m²
Antal Plan2
Garage35m²
Byggeår1935
Sagsnr.MH2827
Energimærke

163 m2 forkælet strandvilla lige midt i Greve

Med utrolig fin central beliggenhed i 5. række fra vandet, lige midt i Greve tæt ved alting, ligger denne spændende strandvilla i 1½ plan med stor isoleret og opvarmet garage/værksted med fjernbetjent port. Med ny tagetage fra år 2000 med zinkbeklædte kviste, sort glaserede tegl, træbeklædning i Sibirsk lærk og flot og tidssvarende moderniseret med moderniseret køkken og badeværelser, fuldspartlede gipslofter, smukke plankegulve i ask og hvide palævinduer med lavenergiglas (delvis). Grunden er et kapitel for sig med smukke rådhusbelægninger og store rododendronbuske samt gammel beplantning og dejlig stor garage/værksted med beklædning i vedligeholdelsesfri Hardy-plank. Stueplan indeholder entré og bryggers med klinker, gæstetoilet med gulvvarme, muret bruseniche og skabsindbygget vask, separat trapperum med trappe til tagetagen, forstue med naturgasfyr og garderobeniche samt pænt lyst Kvik samtalekøkken med komplette gastronomiske hvidevarer i åben forbindelse med skøn lys spise- og opholdsstue i vinkel med brændeovn og franske døre til delvis overdækket sydvendt fliseterrasse og ugeneret forhave. Dejlig lys tagetage med kviste indeholdende meget stort aktivitetsrum med mulighed for etablering af ekstra værelse, to store børneværelser, forældresoveværelse med havkik og 10 m2 walk-in-closet (som ikke er medregnet i boligarealet) samt flisebad/toilet med gulvvarme og bruseniche. Dejlig stor garage med god plads til bil og hobby. Her får du høj tidssvarende komfort i smukke rammer tæt ved kystens bedste badestrand.

Mogens Hansen
Indehaver
Ejendomsmægler, MDE

Ønsker du en vurdering af egen bolig?
Bestil vurdering
BOOK VURDERING
Book vurdering