195 m2 etagemeter villa med kælder, muret garage og carport
På stor og flot opvokset grund, tæt ved skole, sportshaller, station, fitness center og indkøb og ikke langt fra stranden ved Mosede Fort, ligger denne charmerende ældre villa på 116 m2 samt 79 m2 kælder/underetage og ca. 15 m2 isoleret, integreret udestue.Opført i 1957 med tilbygning fra 1970, pudsede mure af letbeton med bølgeeternittag og siden løbende vedligeholdt og moderniseret, men med stil og atmosfære fra før verden gik af lave.
·1.174 m2 grund med glaspavillon og drivhus til de grønne fingre
·25 m2 garage med smøregrav og 21 m2 carport
·Lavenergivinduer 2007
·Entré med klinker, garderobe og nedgang til underetagen
·Soveværelse og 2 børneværelser
·Flisebadeværelse med bruser
·Hvidt elementkøkken med komplette hvidevarer
·Integreret, isoleret udestue med skydedør til stor fliseterrasse og lukket have
·Stor og lys spise- og opholdsstue med glasparti til haven, brændeovn og varmepumpe
·Dejlig stor underetage med klinker indeholdende trapperum, stort disponibelt rum med skab med skydelåger og varmepumpe, et lidt mindre, toilet og vaske/fyrkælder med væghængt naturgasfyr fra 2016
Her får du god plads til hele familien pakket ind i miljø og atmosfære samt fin beliggenhed tæt ved alting.