Menu

Ringsbjergvej 46
4682 Tureby

Type Nedlagt landbrug
Kontantpris:4.350.000
Mdr. boligydelse:3.125
Boligareal227m²
Rum7
Grund50.938m²
Antal Plan2
Byggeår1909
Sagsnr.SF7158
Energimærke

227 m2 miljø og indeklima ud til naturen

Direkte ud til markerne i udkanten af lille landsby 10 km syd for Køge ligger denne spændende store blandede bolig- og erhvervsejendom med 5 hektar jordtilliggende og mange anvendelsesmuligheder, ejendommen har tidligere været domicil for en tømrervirksomhed, men vil kunne anvendes til mange formål. Boligen er oprindelig opført i 1909, tilbygget og moderniseret i 1998 og senest i 2004 så ejendommen i dag fremstår tidssvarende med efterisolering og udvendig træbeklædning, solcelleanlæg efter den gamle ordning, solvarmeanlæg til det varme brugsvand og høj komfort med centralvarme, nyere pillefyr og lydlofter til kip samt fint indeklima med masser af lys og luft. Lave årlige energiudgifter som følge af ejendommens tidssvarende solcelleanlæg og pillefyr. Stueplan indeholder hall med klinker og garderobe, bryggers med klinker og solvarmeanlæg, viktualierum samt en drøm af et stort luksusbadeværelse med toilet, ovenlysvinduer, stor hjørnespa, glasbruserhjørne og skabsindbygget vask. Endvidere meget flot samtalekøkken fra 2007 med komposit kogeø og hvide Svane skabselementer uden greb med komplette integrerede luksushvidevarer i åben forbindelse med skøn stor spisestue/alrum med trappe til tagetagen og udgang til formiddagsterrasse. Fra det store alrum endvidere nedgang til dejlig stor og lys vinkelopholdsstue og kontor/arbejdsværelse, stuen har udgang til haven og stort glasparti med udgang til meget stor træterrasse. Stor og lys 1. sal med kvist og lofter til kip indeholdende møblerbar repos, skabsgang med indbyggede skabe, meget stort børneværelse med kviste samt mindre børneværelse med skabe og ovenlys, bad/toilet med massagebrusekabine samt forældresoveværelse med skabe og udgang til udsigtsbalkon. Endvidere 98 m2 udhus/anneksbygning og garage med solcelleanlæg opvarmet med elvarme med egen måler og indrettet med tekøkken, bad/toilet med bruseniche, forstue med garderobe samt ét stort og to mindre disponible rum med mange anvendelsesmuligheder. Endelig orangeri/væksthus på 60 m2 med glasparti og udgang til stor fliseterrasse. Herudover 92 m2 ældre muret staldbygning, 15 m2 muret udhus/fyrrum med nyere fuldautomatisk pillefyr samt 249 m2 værksted/lagerbygning med mange anvendelsesmuligheder. Ejendommen har landbrugspligt og jorden er derfor bortforpagtet, landbrugspligten bortfalder dog ved eventuelt frasalg af jorden. Her får du masser af natur og albuerum, højt til himlen og al den fred og ro du kan tænke dig i smukke tidssvarende omgivelser, der er lige til at flytte ind i.

Søren Blichfeldt Flening
Ejendomsmægler, MDE

Ønsker du en vurdering af egen bolig?
Bestil vurdering
BOOK VURDERING
Book vurdering