Menu

Sæddervej 27
4682 Tureby

Type Villa, 1. fam.
Kontantpris:2.300.000
Mdr. boligydelse:2.577
Boligareal150m²
Rum6
Grund1.086m²
Antal Plan2
Garage32m²
Byggeår1914
Sagsnr.SF7208
Energimærke

182 m2 tidssvarende landsbyvilla i patricierstil

Med udsigt over markerne i hyggelig lille landsby, tæt ved Herfølge motorvejstilkørsler, ligger denne præsentable villa i 1½ plan på 150 m2 boligareal samt 32 m2 disponible rum indrettet i den tidligere garage.
Opført i 1914 og siden tidssvarende moderniseret med to flotte badeværelser, gulvvarme i stueplan, palætermovinduer og fuldspartlede gipslofter. Grunden er på 922 m2, flot anlagt med belægninger i herregårdssten, stor overdækket terrasse med udekøkken, 35 m2 udhusbygninger og klatrelegehus til børnene samt muret udhus med ovenlysvinduer.
Stueplan indeholder entré/trappehall med klinker og stor garderobeniche, flot stort gæstebadeværelse med væghængt toilet, dobbelte formstøbte vaske, spabadekar og el håndklædevarmer samt dejlig stort og veludstyret køkken med lyse skabselementer og komplette hvidevarer. Endvidere stor og lys opholdsstue med udgang til fliseterrasse samt franske døre til flot og lys spisestue. Endelig skabsgang og depotrum samt, fyr/vaskerum med solfanger varmtvandsbeholder og pillefyr samt meget stort disponibelt rum med skabsvæg og mange anvendelsesmuligheder.
Flot lys tagetage med synlige hanebånd indeholdende møblerbar repos, to regulære børneværelser, det ene med stor kvist og det andet med hems, stort soveværelse samt badeværelse med væghængt toilet og glasbruserhjørne.
Alt fremtræder nymalet og indflytningsklart overalt, du skal bare sætte dine møbler på plads. Her får du høj tidssvarende komfort og rigtig meget plads for pengene pakket ind i fred og ro samt hyggelig landsbyidyl.

Søren Blichfeldt Flening
Ejendomsmægler, MDE

Ønsker du en vurdering af egen bolig?
Bestil vurdering
BOOK VURDERING
Book vurdering