Violvangen 8, 2670 Greve
Plads til at familielivet kan blomstre…
Købsaftale underskrevet
Fakta om denne bolig
Ejerudgift pr. md.:
Boligareal:
Rum:
Grund:
Antal plan:
Byggeår:
Sagsnr.:
Energimærke:
4.117
186 m2
4
729 m2
1
1981
JB72052
A2010
BOLIGBESKRIVELSE
Der er noget blidt og fint over violen – en blomst med stor ynde og den samme følelse møder dig her. Et hjem med plads, lys og lethed, hvor stilen er skarp, men atmosfæren varm. 186 veludnyttede kvadratmeter i ét plan, nænsomt istandsat og klar til at danne rammen om familielivet i alle dets nuancer.
Bag hækken gemmer sig en skøn forhave med fliseterrasse – delvist overdækket af husets tag, og et stort lavendelbed sender sin fine duft ud i sommerluften. Her er god plads til parkering. Haven er nem at holde og indrettet til at blive brugt og til at nyde livet i – med græs til små og store fødder – med og uden sko, fodbold og afslapning i solen. Yderligere to terrasserne giver plads til både loungemøbler, havemøbler og solstole – og du bestemmer selv, hvor grillen skal stå. I hjørnet står strandbaren og venter, klar til at skænke et glas og sætte stemningen en varm sommerdag. Alt ligger tæt her – stranden med det bløde sand og klare vand - klar til en svømme- eller gåtur, Holmagerskolen, indkøb og S-tog. Og kvarteret - Ja det summer af leg, latter og liv, hvor børn mødes på stierne, og hverdagen glider let.
De rødmixede mursten og det klassiske valmtag med betontagsten klæder hinanden og giver huset et roligt og velafbalanceret udtryk. Allerede ved første blik fornemmer man den stolthed og omhu, der følger hver eneste detalje såvel ude som inde. Hvide gipslofter og smukke gulve danner en rolig base, mens Multiform køkkenet fra 2015 står knivskarpt med grebsfrie, hvide fronter og en enkel bordplade, der matcher stilen. Køkkenøen med høje stole samler samtalerne, mens maden simrer, og det hele er åbent mod alrum og spisestue – et generøst og lyst rum til både hverdag og gæster. I stuen lader de store vinduer lyset strømme ind, og døren til haven står ofte på klem. Forældreafdelingen har både walk-in-closet og adgang til eget stilrent badeværelse med dobbelte vaske og stor bruseniche, mens børneafdelingen i modsatte ende rummer tre gode værelser og endnu et badeværelse – virkelig lækkert og med rainshower bag glasvæggen. Hele boligen er tænkt med omtanke og komfort, og med jordvarme og Nilan ventilationsanlæg er indeklimaet både sundt og allergivenligt.
En bolig der føles rigtigt – helt ind til dér, hvor mavefornemmelsen blomstrer.