Stevnsvej 66, Strøby Egede, 4600 Køge
Historier i murstenene og havet som nabo…
Fakta om denne bolig
Kontantpris:
Ejerudgift pr. md.:
Boligareal:
Rum:
Grund:
Antal plan:
Byggeår:
Sagsnr.:
Energimærke:
4.495.000
2.294
148 m2
6
854 m2
2
1902
JK60212
C
BOLIGBESKRIVELSE
Udsigten til havets vidder fanger straks blikket og leder tankerne tilbage i tiden. Ejendommen er fyldt med charme og historie, har været vidne til generationers liv – heriblandt Lars Jensen, født i 1868, som efter et eventyrligt liv i Amerika vendte hjem og fejrede sin 80-års fødselsdag i huset. Med sprossede vinduer, fine trægulve og en bemærkelsesværdig fin vedligeholdelse fremstår hjemmet som en tidløs ejendom, hvor fortidens fortællinger bevares i harmoni med nutidens komfort.
Hygge og privatliv udfolder sig i det skønneste gårdmiljø med fliser og en markise, der skaber svalende skygge på varme dage. Her er plads til lange aftener med grill og et glas kølig hvidvin, mens dagen går på hæld. Unik strandgrund som strækker sig helt ned til vandkanten og byder på en træterrasse, hvor morgenkaffen kan nydes til solopgangens første stråler og bølgernes sagte lyd. Det klare, lave vand lokker til badning året rundt og er ideelt for både store og små. Annekset, med to lyse rum og et toilet, tilbyder utallige muligheder – måske et hjemmekontor, et kreativt værksted eller et gæstehus, hvor besøgende kan vågne op med havet som nabo. Den rummelige garage med værksted fuldender ejendommen og gør plads til både bil og praktiske opgaver. Hyggelige Køge Torv og Strøby Egede med indkøb, skole og institutioner inden for kort rækkevidde, så både hverdagen og de særlige øjeblikke har deres plads her.
Charme og hygge breder sig gennem rummene, hvor detaljerne fortæller deres egen historie. Det hvide spisekøkken med vitrineskabe og rustikke klinkegulve har udgang til den stemningsfulde gårdhave, mens en muret niche til komfuret tilfører en autentisk charme. Stuen inviterer til samvær med plads til både langbord og sofaafdeling - herfra strækker udsigten sig mod vandet. Plads til både familieliv og ro - de fire værelser, ét af dem har vinduer, der kan åbnes op og forvandles til en lille altan, hvor solen og havets udsigt kan nydes. To klassiske badeværelser fuldender hjemmet.
Her mærkes en mavefornemmelse af noget helt særligt.