Stenbukvej 33, Ejby, 4623 Lille Skensved
Højt til himlen og fri udsigt…
Solgt
Fakta om denne bolig
Boligareal:
Rum:
Grund:
Antal plan:
Byggeår:
Sagsnr.:
Energimærke:
220 m2
6
1282 m2
2
1980
JK60248
C
Skal vi også sælge din bolig? Bestil en gratis og uforpligtende salgsvurdering
BOLIGBESKRIVELSE
Stenbukken står for stabilitet, styrke og solidt håndværk – og netop det kendetegner denne ejendom på Stenbukvej. Et hjem med 220 veldisponerede etagemeter, hvor pladsen er skabt til både fællesskab og fordybelse. Med udsigt over åbne marker og en lukket, børnevenlig beliggenhed forener boligen det bedste fra to verdener – roen i naturen og nærheden til byens bekvemmeligheder.
Haven ligger som et grønt frirum med udsigt til åbne marker, hvor himlen føles lidt højere, og roen sænker sig over landskabet. Bredden på huset og haven åbner udsynet og forstærker fornemmelsen af plads. Solen følger dig fra morgen til aften, mens frugttræerne skifter farve med årstiden, og bierne summer i blomsterbedene. Under pergolaen snor vinrankerne sig og skaber en sydlandsk stemning på terrassen – et sted til lange aftener med kølig hvidvin, latter omkring bordet og duften af grill i luften. Den overdækkede terrasse indbyder til afslapning i skyggen, mens børnene leger på græsset eller plukker solmodne tomater i drivhuset. Der er god plads til bilerne i den dobbelte carport og cyklerne i udhuset. Ejby rummer historiens vingesus med spor fra jernalderen og en fortælling, der strækker sig gennem århundreder. I dag er byen en tryg ramme om hverdagen med skole, daginstitutioner, indkøb, fritidsaktiviteter og smukke skovområder. Køge Torvs summende handelsliv er blot otte kilometer væk og det samme er Køge Nord Station, som bringer dig til København på kun 20 minutter.
Lyset strømmer gennem de sprossede vinduer og fremhæver hjemmets fine detaljer – fra de nyslebne gulve til de nye gipslofter, der skaber en opdateret og indbydende stemning. Gulvvarmen spreder behagelig varme i hele stueetagen, mens radiatorerne på førstesalen smukt gemmer sig bag fine radiatorskjulere. Aubo-samtalekøkkenet står som et naturligt samlingspunkt, hvor den fritstående køkkenø inviterer til samvær over kaffen, mens måltiderne tilberedes. Spisepladsen ligger perfekt placeret ved de dobbelte glasdøre, hvor udsigten til haven følger med til bords, og sommeren kan nydes med dørene åbne til terrassen. Tre trin fører ned til et rummeligt viktualierum til alt det man bare skal have plads til. Stuen har en varm og indbydende atmosfære med plads til både spisebord og sofaafdeling – et rum til samvær, ro og hyggelige aftener. Et værelse med adgang til badeværelse fuldender etagen. På førstesalen skaber en stor kvist et dejligt lysindfald på reposen, der let kan indrettes til ekstra stue, kreaplads eller hjemmekontor. Det nye badeværelse fremstår stilrent med New Yorker-væg, rainshower og sorte armaturer, der står i smuk kontrast til det hvide. Hertil kommer et rummeligt forældresoveværelse med elegant skabsvæg samt to lyse børneværelser.
Et hjem, der står solidt og sikkert – og hvor mavefornemmelsen straks falder på plads.


