Tryllesløjfen 14, 2680 Solrød Strand
Lofterne løfter livet her…
Solgt
Fakta om denne bolig
Boligareal:
Rum:
Grund:
Antal plan:
Byggeår:
Sagsnr.:
Energimærke:
140 m2
4
796 m2
1
2011
MB40325
B
Skal vi også sælge din bolig? Bestil en gratis og uforpligtende salgsvurdering
BOLIGBESKRIVELSE
Der findes gavesløjfer og hårsløjfer, men her på Tryllesløjfen er det selve livet, der bindes smukt sammen. Bag bøgehækken gemmer sig en 140 kvadratmeter arkitektonisk, unik og spændende bolig fra 2011 – her er hver en detalje gennemtænkt.
Haven er nem at holde og smukt anlagt med et stort rhododendronbed, der blomstrer i smukke farver. Vandstenen ved terrassen, som skaber en beroligende stemning. Solrige flisearealer indbyder til hyggelige stunder under åben himmel,mens carporten med stander til elbil og det isolerede murede værksted opfylder de praktiske behov. På denne vej er naboernes smil og små hilsner en del af hverdagen, og den omkringliggende natur løfter oplevelsen endnu mere. Få minutters gang fører dig til Trylleskoven, hvor træerne strækker sig mod himlen, og stilheden kun afbrydes af naturens egne lyde. Stranden med sit lave, klare vand og bløde sand ligger også tæt på, og inviterer til alt fra børnenes leg i vandkanten til rolige gåture langs kysten.
Arkitekt Kegel & Sciera har skabt en bolig, hvor lys og luft er tænkt ind i hver eneste detalje. Lofterne løfter sig til kip og skaber en fornemmelse af plads og frihed, mens ovenlysvinduerne i køkken/alrummet lader lyset danse ned og skabe en særlig stemning. Det klassiske Tvis-køkken med fritstående køkken-ø og plads til højstole bliver det naturlige samlingspunkt, hvor måltider og samtaler flyder frit. Den åbne forbindelse til stuen, hvor store vinduespartier giver udsigt til haven, gør, at naturen altid føles tæt på. Herfra kan du træde direkte ud på den overdækkede terrasse og lade udelivet fortsætte. Tre soveværelser tilbyder plads til ro og kreativitet, mens de to badeværelser, hvor det ene har en imponerende bruseniche i rør til loftet, giver hjemmet både komfort og funktionalitet. Energirigtig fjernvarme sørger for, at varmen breder sig diskret i alle gulvene og skaber en behagelig atmosfære året rundt.
Sløjfen bliver bundet her, og mavefornemmelsen siger, at livet bliver skønt at leve netop her.