Krogårdsvej 22, 4623 Lille Skensved
Et hjem skabt til at holde…
Købsaftale underskrevet
Fakta om denne bolig
Ejerudgift pr. md.:
Boligareal:
Rum:
Grund:
Antal plan:
Byggeår:
Sagsnr.:
Energimærke:
2.419
129 m2
4
800 m2
1
1962
MB40326
E
BOLIGBESKRIVELSE
Trygt og solidt har rødstenshuset ligget her siden 1962, værnet om af samme ejer gennem alle årene. Et hjem med både tidløs charme, moderne funktionalitet, og hvor hver kvadratmeter udstråler både varme og potentiale.
Lille Skensved er mere end blot en stationsby; det er et sted, hvor grønne stier, lokale butikker og en særlig hyggelig stemning skaber rammen om en tryg hverdag. Byens perle, Skensved Slagteren, frister med delikatesser lige rundt om hjørnet, mens skolebørn trygt kan følge stierne til Højelse Skole. Beliggenheden på en lukket vej med venlige naboer og børn på vejen understreger, at her er plads til både familieliv og ro. Samtidig er Køge Torv kun 10 minutter væk i bil, og på 20 minutter med tog fra Køge Nord station står du midt i København. Haven er enkel og nem at holde – et grønt fristed med store græsarealer, der indbyder til leg og samvær. Det gamle grantræ kaster en naturlig skygge og giver haven karakter, mens terrassen ligger badet i sol og skaber den perfekte ramme om afslappende eftermiddage og lange sommeraftener. Den murede garage, der er integreret med huset, tilføjer en praktisk løsning og skaber plads til både bil og opbevaring.
Det hvide Kvik-spisekøkken byder sig til med tidløst design og stålgreb – en naturlig ramme om familiens måltider. Opholdsstuen stråler af lys og charme med plads til både spisestue og sofahjørne, mens den forskudte stue tilfører en særlig atmosfære med sine rå murstensvægge, smalle mosaikvinduer og direkte udgang til terrassen. De to lyse badeværelser med gulvvarme og brusenicher sikrer både komfort og praktisk anvendelighed, mens de to værelser – det ene med indbygget skabsvæg – giver plads til at indrette præcis, som du ønsker. BWT-blødgøringsanlægget sikrer kalkfrit vand og gør hverdagen endnu mere bekvem. Alt fremstår velholdt, og med få opdateringer kan du skabe dit eget moderne hjem, der passer perfekt til dig og dine behov.
Boligen er skabt til at holde – et sted, hvor mavefornemmelsen straks falder på plads.