Byvejen 30D, 2670 Greve
En bolig som er mere end bare smuk…
Fakta om denne bolig
Kontantpris:
Ejerudgift pr. md.:
Boligareal:
Rum:
Grund:
Antal plan:
Byggeår:
Sagsnr.:
Energimærke:
7.195.000
3.284
205 m2
7
901 m2
2
1998
MT44157
C
BOLIGBESKRIVELSE
Som taget ud af et boligmagasin – en smuk og stilfuld bolig midt i Kildebrønde landsbys fredelige rammer. Klassisk arkitektur med et moderne tvist, alt er nænsomt opdateret med blik for æstetik og kvalitet. Her er ikke gået på kompromis, men derimod skabt et hjem med både karakter og luksus.
Du bliver mødt af et roligt og imødekommende landsbymiljø, hvor nærvær og naboskab trives side om side med åbne marker og grønne kig. Nærhed til både skole, børneinstitutioner og indkøb. Haven er anlagt til både liv og nydelse – med en stor nyanlagt terrasse i hele husets længde, hvor loungemøbler, udekøkken og grillområde skaber rammerne om de lange dage og aftner under åben himmel. På græsset er der plads til boldspil og kroket, mens flaget vejrer i vinden. Forhaven er nyanlagt med god plads til parkering, og med en garage i en klasse for sig – luksus med gulvvarme i de smukke klinkegulve samt med plads til det hele. I dag er den indrettet som træningsrum, men mulighederne står åbne.
Der er noget særligt over boligen, hvor hver detalje er nøje udvalgt, og kvaliteten mærkes i alt, hvad du rører ved. Opført i 1998 og siden forvandlet med nænsom hånd – her er intet overladt til tilfældighederne. Et indbydende område, hvor stue, spisestue og samtalekøkken flyder ud i ét og danner den naturlige ramme om både hverdagsliv og gæstebud. Tre dobbelte franske døre åbner mod terrassen og slipper lyset ind i rummene. De store smukke italienske klinker breder sig ud over gulvet og møder den flotte Dekton-bordplade, der fortsætter op bag komfuret. Køkkenet fremstår lyst og lækkert med hvide fronter, vitrineelementer og fine messingdetaljer. Saml familien om langbordet og lad måltiderne strække sig ind i de lange aftentimer. Ved siden af åbner døren til et ekstraordinært vinrum – et rum du kan træde ind i, hvor flasker og glas står klar i ro og orden bag den rå newyorkervæg. Stueområdet indbyder til ro og samvær - plads til både sofaer, bløde tæpper og levende lys. Et lille indhak fungerer som en oplagt krog til hjemmearbejde eller læsning. Gæstetoilettet er enkelt og stilfuldt med messing armatur fra Vola – en fin detalje, der passer ind i hjemmets gennemførte udtryk. Trappen med glasgelænder leder op til værelsesafdelingen, hvor en lys repos med indbygget bænk inviterer dig til at sætte dig og nyde freden og kigget ud gennem kvisten. Heroppe venter tre værelser og en særlig stemning med sildebensparket, lofter til kip, frie hanebånd og kviste, der lader lyset danse gennem rummene. I soveværelset åbner en fransk altan mod det fri – her kan du lade døren stå på klem og mærke morgenluften, der blidt vækker dagen. Badeværelset fra Invita fuldender etagen med sit eksklusive udtryk – dobbelte håndvaske, rainshower og igen messingarmaturer fra Vola, mens varme i væggen sørger for lune håndklæder, når du træder ud. Hele huset er tænkt til at gøre livet både smukkere og lettere – med Genvex, BWT-anlæg og intelligent lysstyringssystem.
Her er der tænkt over det hele - det mærker du med det samme, for mavefornemmelsen falder på plads, allerede før du træder ind.