Byvejen 36, 2670 Greve
Et privilegeret hjem skabt til at imponere…
Fakta om denne bolig
Kontantpris:
Ejerudgift pr. md.:
Boligareal:
Rum:
Grund:
Antal plan:
Byggeår:
Sagsnr.:
Energimærke:
6.695.000
3.662
216 m2
9
751 m2
2
1930
MT4423
C
BOLIGBESKRIVELSE
Priviligeret – ja, det er huset her. En markant ejendom, der har præget byens liv siden 1930. De første 50 år fungerede den som købmandsgård – i dag forvandlet til en unik og enestående herskabelig bolig. Rødstensklassikeren med sine hvide dannebrogsvinduer, det røde tegltag og de mange charmerende detaljer imponerer og er en hyldest til klassisk stil. Pladsen bliver næppe et problem – med 216 kvadratmeter bolig og en smukt istandsat lade/sidebygning på 86 kvadratmeter er her plads til både store drømme og alle livets facetter.
Kirken i Kildebrønde, en af områdets ældste fra 1100-tallet, sætter en historisk ramme for denne charmerende landsby, hvor naboskabet blomstrer, og grønne stier fører trygt til daginstitutioner og skolen. For de yngste er der skolebus direkte til skolen, hvilket gør dagligdagen både nem og tryg. Bag huset breder haven sig ud som et solrigt fristed med plads til både leg og afslapning. Flagstangen står rank, mens vinden vifter blidt, og skaber en særlig atmosfære af ro og hygge. Med parkering lige ved huset og en ladestander til elbilen er her tænkt på både praktiske og stemningsfulde detaljer.
Den klassiske elegance lever i detaljerne lige fra trægulvene, de hvide lofter til de smukke døre og de unikke murede vindueskarme. Tre stuer ensuite, forbundet af dobbelte franske døre med glas, skaber en sammenhængende og herskabelig atmosfære. Dagligstuen med brændeovn og indbyggede reoler indbyder til afslapning, mens spisestuen, der ligger mellem dagligstuen og karnapstuen, danner et naturligt samlingspunkt. Karnapstuen, badet i lys fra de mange vinduer og med udgang til haven, fuldender oplevelsen af rummelighed. Køkken/alrummet byder sig til med hvide klassiske elementer. Et trin til den hyggelig spiseplads - saml familien her til hverdagsmåltiderne, lektielæsning mens maden bliver klar eller blot en kop kaffe en stille morgen. På førstesalen åbner en stue sig med lofter til kip, synlige hanebånd og udgang til en fin altan, hvorfra udsigten over landsbyens tage kan nydes i fulde drag. De lyse og rummelige værelser supplerer boligens to badeværelser, hvor det ene med badekar tilbyder en særlig oplevelse – her kan du slappe af og nyde et kig op mod himlen. Som prikken over i’et finder du den smukt istandsatte staldbygning med lofter til kip og en hyggelig hems – ideel til gæsteværelse, hjemmekontor eller kreative projekter. Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser.
Den gamle købmandsgård med herskabelig charme giver den helt rigtige mavefornemmelse og masser af plads til både familieliv og drømme.