Skovlyvej 12A, 2690 Karlslunde
Uendeligt hav og solens første stråler…
Fakta om denne bolig
Kontantpris:
Ejerudgift pr. md.:
Boligareal:
Rum:
Grund:
Antal plan:
Byggeår:
Sagsnr.:
Energimærke:
13.995.000
6.185
214 m2
5
1100 m2
2
2012
SC10351
A2020
Kontakt Sebastian Coretto
på telefon: 4089 5542
Sebastian Coretto
Partner Greve & Solrød
Ejendomsmægler MDE
Køberrådgiver
BOLIGBESKRIVELSE
Direkte til vandet ligger et unikt og spændende passivhus fra 2012 – ét af kun 29 certificerede i Danmark. Her mødes bæredygtig arkitektur og gennemtænkt design i en bolig, der sikrer minimalt energiforbrug og maksimal komfort. Passivhusets konstruktion udnytter solens varme og genanvender energi fra boligen selv, hvilket skaber et sundt og balanceret hjem. Med havets uendelighed og solopgangens første stråler som kulisse bliver både hverdagen og naturens skiftende spil en del af livet her.
Den kuperede naturgrund med bærbuske og æbletræer indbyder til leg, afslapning og et liv tæt på vandet. Flere terrasser og altaner skaber små oaser, hvor solopgang og solnedgang kan nydes – fra den nyanlagte terrasse ved vandet til den ugenerte gårdhave og altanen med panoramaudsigt. Et drivhus og to murede udhuse, hvoraf det ene er isoleret, giver mulighed for alt fra haveprojekter til opbevaring. Stranden er enestående og ligger blot få skridt fra haven, hvor sandet mellem tæerne gør sko overflødige på vej ned for at bade i havet – en luksus, der kun findes få steder.
Der er lagt vægt på gennemtænkte løsninger i hele huset, hvor hvert rum er skabt til at opfylde både praktiske behov og æstetiske drømme. Rumstørrelser og placeringer harmonerer, mens opbevaringsmuligheder som viktualierum, walk-in og skjulte skabe giver plads til livets detaljer. Troldtekt-lofterne sikrer en behagelig akustik i alle rum, og genvindingsanlægget sørger for konstant frisk luft – et hjem, hvor komfort og bæredygtighed går hånd i hånd. Et imponerende leverum, hvor panorama-vinduerne trækker vandets skiftende nuancer og havens grønne ro helt ind. Stue, spisestue og det klassiske Kitchn-samtalekøkken smelter sammen i en harmonisk helhed, hvor køkkenøen med barstole inviterer til både samtaler og fælles øjeblikke. På førstesalen skaber loft til kip en særlig luftighed, og forældresoveværelset giver en uforglemmelig start på dagen – vågn op til solopgangen, der maler rummet med lys. Med walk-in-closet og udgang til altanen er rummet en privat oase. Herudover byder huset på tre værelser, hvoraf ét i stueetagen er perfekt som kontor eller gæsteværelse. To flotte badeværelser, begge med bruseniche, giver et strejf af luksus til hverdagen og sikrer funktionalitet for hele familien.
Vandets ro og passivhusets gennemtænkte funktionalitet efterlader en mavefornemmelse af harmoni og kvalitet i hver detalje.