Blåhusvej 40, 2670 Greve
Stjernestunder og stilfuldt design…
Fakta om denne bolig
Kontantpris:
Ejerudgift pr. md.:
Boligareal:
Rum:
Grund:
Antal plan:
Byggeår:
Sagsnr.:
Energimærke:
6.595.000
3.760
151 m2
4
985 m2
1
1969
SC10400
A2010

Kontakt Sebastian Coretto
på telefon: 4089 5542
Sebastian Coretto
Partner Greve & Solrød
Ejendomsmægler MDE
Køberrådgiver
BOLIGBESKRIVELSE
På en stille sidevej til Strandvejen, hvor vandet og sandet altid er inden for rækkevidde, finder du en villa, der er blevet nænsomt forvandlet i 2023 og nu stråler som ny. Den sorte tagryg og de hvide facader står skarpt mod de smukke nye vinduer med sorte sprosser, som lukker lyset ind og åbner hjemmet mod den omkringliggende have.
Et skønt terrassemiljø udfolder sig omkring villaen, skabt til både afslapning og samvær. Den sydvendte terrasse indbyder til solrige dage, mens den unikke udestue – mere en stue end en egentlig udestue – føles som en naturlig forlængelse af boligen. Helt ugenert bagved huset ligger en privat terrasse med spa, hvor du kan lade dagen slutte med stjernekig og varme. Villaen ligger på en af de mest eftertragtede villaveje, tæt ved både vand og sand. Her er atmosfæren præget af ro og venlighed, med naboer, der byder på et imødekommende fællesskab. Placeringen gør det nemt at nyde strandlivet året rundt, hvad enten det er til en frisk dukkert eller en stille gåtur langs kysten.
Stilfuldt og eksklusivt design præger hele boligen, hvor alt fremstår nyt og gennemført ned til mindste detalje. Hvert rum balancerer funktionalitet og luksus med et indbydende design. Samtalekøkkenet i et flot mørkt design er et imponerende centrum med en køkken-ø, der emmer af kvalitet og prydes af en smuk bordplade. Den fritstående murstensvæg skaber en naturlig opdeling til spiseafdelingen, hvor der er plads til store middage og gode samtaler. Spiseafdelingen og stuen er adskilt af en væg med charmerende vinduer, som åbner op til sofagruppen og indbyder til afslapning og hyggelige stunder. To nye badeværelser med lækre detaljer, hvoraf det ene har adgang fra forældresoveværelset, Soveværelset har desuden direkte udgang til terrassen med spa. De to ekstra værelser giver fleksible indretningsmuligheder, så hjemmet kan tilpasses dine behov.
En bolig, hvor både stil og funktionalitet indbyder til livsnydelse. Og mavefornemmelsen? Den siger ja, især når stjernerne spejler sig i spaens varme vand.