Klintevej 13, 4673 Rødvig Stevns
Smukke linjer og vandets nærvær...
Fakta om denne bolig
Kontantpris:
Ejerudgift pr. md.:
Boligareal:
Kælderareal
Rum:
Grund:
Antal plan:
Byggeår:
Sagsnr.:
Energimærke:
3.745.000
1.569
149 m2
4 m2
3
403 m2
3
1907
MO50325
D
BOLIGBESKRIVELSE
Smukt istandsat klassisk murermestervilla i anden række til det skønne blå vand. Ejendommen forener sjæl og charme med moderne komfort og byder på en udsigtsbalkon, hvor det bølgende vand skaber en rolig atmosfære.
På en perfekt overskuelig grund, der ligger blot et stenkast fra vandet, bliver vandet en integreret del af din hverdag. Start dagen med en forfriskende morgendukkert og en tur i saunaen, eller tag en afslappende gåtur langs vandet og nyd det skønne havnemiljø i Rødvig havn samt de smukke naturomgivelser. Haven er en ugenert oase med en stor fliseterrasse, hvoraf en del er overdækket. Her finder du et smukt gammelt træ og flotte højbede, der tilsammen skaber en charmerende atmosfære. Der er også et muret udhus/bryggers samt et hobbyrum med udnyttet loft - mange muligheder.
Villaen opført i materialer af høj kvalitet og udstråler klassisk elegance med sine smukke linjer - røde tegl, gule facader og hvide dannebrogsvinduer. Den solide konstruktion er komplet gennemistandsat med respekt for den klassiske stil, der fortsætter indendørs med flotte plankegulve, hvide fyldningsdøre og fuldspartlede gipslofter med pyntestuk. Hallen byder på et fint klinkegulv og en trappe til første salen, mens det moderniserede fine hvide badeværelse har en muret hjørnebruseniche og håndklædevarmer. Det helt nye klassiske hvide Invita køkken med marmorbordplader fremhæver boligens smukke stil og giver adgang til en lille, praktisk viktualiekælder. Køkkenet er åbent mod spisestuen/alrummet, hvor der er plads til hele familien, og de dobbelte franske døre fører videre til en lys opholdsstue med brændeovn og en flot hvid reolvæg, der tilføjer både opbevaringsplads og en klassisk stil. Første salen rummer alle boligens værelser, inklusive et lækkert påklædningsværelse med trappe til en sovehems helt oppe under husets tag – en charmerende og hyggelig detalje. Fra den store udsigtsbalkon kan du nyde den betagende udsigt til vandet og lade dig inspirere af det blå.
At træde ind i denne bolig vækker en mavefornemmelse af ro og glæde i de smukke, klassiske rammer, med vandets nærhed som en daglig nydelse.