Vårgyvelvej 4, 2690 Karlslunde
Det hele lidt til og meget mere…
Fakta om denne bolig
Kontantpris:
Ejerudgift pr. md.:
Boligareal:
Rum:
Grund:
Antal plan:
Byggeår:
Sagsnr.:
Energimærke:
6.595.000
3.975
179 m2
7
1070 m2
1
1979
MT44100
D
BOLIGBESKRIVELSE
Arkitekturen her er intet mindre end ekstraordinær. Med loft til kip og murede indervægge skabes der en rumfornemmelse, som overgår forventningerne. Hver detalje er gennemført med en rustik stil, der giver huset en helt særlig karakter – og de lækre udemiljøer fuldender oplevelsen.
Der er skabt det lækreste terrassemiljø, hvor en stor smuk træterrasse med opvarmet swimmingpool danner rammen om afslapning og hygge. Poolen er ikke kun et lækkert element i haven, men også bæredygtig og økonomisk i drift – den får sin varme fra solenergi. Det charmerende orangeri og den hyggelige terrasse med pergola er perfekte steder at nyde en rolig stund, mens børnene leger på græsplænen. Højbede, fine træer og en flot åben forhave, hvor der er plads til bilen i carporten. Ejendommen ligger i et børnevenligt kvarter med gåafstand til Strandskolen og tæt på badestranden, hvor du kan nyde det klare vand og få sand mellem tæerne. Her er alle muligheder for et aktivt udeliv og samvær i rolige omgivelser. Som en ekstra bonus bliver der i løbet af 2025 indlagt fjernvarme, og sælger har allerede betalt for tilslutningen, så du kan se frem til en energieffektiv og fremtidssikret opvarmningsform.
Den gennemførte stil videreføres indenfor med store vinduespartier og ovenlys, som giver et naturligt lysindfald. De murede rustikke indervægge står flot til det hvide træværk og de hvide trælofter, som løber til kip og giver rummene en åben og luftig atmosfære. Det strømlinede Invita samtalekøkken med smuk bordplade er udstyret med en åben pejs, der skaber en varm og indbydende stemning. Køkkenet åbner sig mod spisestuen, hvor langbordet venter på at samle familien til gode måltider og samtaler. I opholdsstuen står den murede pejs som et naturligt samlingspunkt, mens den murede bænk indbyder til hyggelige stunder med en god bog eller et glas vin. Der er ikke sparet på noget – to store flotte badeværelser, begge med gulvvarme og lækre brusenicher. Det ene total wellness oplevelse med en luksuriøs saunaafdeling. Forældresoveværelset har direkte udgang til terrassen, mens de store børneværelser indbyder til leg og drømme. Det ene værelse har en charmerende hems, og ovenpå finder du et disponibelt rum, perfekt som ekstra opholdssted eller kreativt rum.
Hver eneste detalje i denne bolig skaber en følelse af kvalitet og komfort. Din mavefornemmelse vil straks fortælle dig, at dette er mere end bare et hjem – det er et ekstraordinært sted at leve livet.