Birkegårdsvej 15, Nielstrup, 4683 Rønnede
Naturskønhed og højt til loftet...
Fakta om denne bolig
Kontantpris:
Ejerudgift pr. md.:
Boligareal:
Rum:
Grund:
Antal plan:
Byggeår:
Sagsnr.:
Energimærke:
4.250.000
3.422
349 m2
8
11693 m2
2
1972
JB72007
D
BOLIGBESKRIVELSE
En unik kombination af plads og potentiale i denne liebhaverejendom. Perfekt for dem, der drømmer om masser af plads at leve på, et fritidslandbrug, hestefold eller andre fritidsaktiviteter. Den idylliske beliggenhed og den vidstrakte udsigt skaber en fredfyldt ramme for et hjem, hvor ro og frihed går hånd i hånd. Omgivet af grønne marker og med højt til loftet, emmer beliggenheden af naturskønhed.
Den parklignende grund på 11.693 kvm. er et sandt paradis med høje træer og smuk beplantning, der tilbyder fuldstændig privatliv. To solrige terrasseområder inviterer til afslapning i naturen, mens en 40 kvm. dobbelt garage og 49 disponible kvm. i den tidligere stald giver ekstra plads til opbevaring og hobbyprojekter. Ejendommen ligger praktisk med skolebusordning og kun 3 km. til motorvejsafkørsel, hvilket gør det nemt at komme rundt.
Masser af rummelige etagemeter med et fantastisk lysindfald gennem de sprossede vinduer, der maler væggene med solens stråler. Det store landkøkken i fransk landlig stil har smukke fliser på både gulv og vægge, og der er god plads til både en køkken-ø med højstole og et spisebord, hvilket skaber et ideelt samlingspunkt for familien. En charmerende biblioteksstue fungerer som hjemmekontor, og to børneværelser har begge udgang til terrassen, så børnene nemt kan komme i haven. Derudover er der et gæstetoilet og et flisebadeværelse. Lys spisestue med plads til langbordet, så hele familien kan nyde en middag. Enestående og helt unik opholdsstue med lofter til kip og synlige hanebånd, som skaber en helt særlig atmosfære af åbenhed og hygge. Opholdsstuen med sin imponerende åbne muret pejs indbyder til hyggelige aftener foran ilden. Fra hele første salen er der en fantastisk grøn udsigt, her finder du fire virkelig store soveværelser, hvoraf det ene har udgang til en stor integreret balkon og et andet har en charmerende fransk altan. Et stort flisebadeværelse med bruseniche og nyt spabadekar fuldender denne etage og tilbyder ren luksus og afslapning.
Her får du en mavefornemmelse af landlig frihed og rummelighed, omgivet af naturskønne omgivelser.